Ìkav
ka¡vaj| Ìkav | ka¡vaj |
Se også Ìkav (subst.)
adj. _ kaw¶ NJy (spor. også ka¶w), Hards (HPHansen.Opt.). _ bf.: kaw· Vestjy; ka·w spor. i NJy.
[formentlig beslægtet med norsk kav (= slid, mas) og keiv (= skæv, bagvendt); jf. ODS. II. kav]
1) = klodset, kluntet, akavet; fummelfingret; især vedr. persons bevægelser, brug af redskaber, værktøj mv. [NJy (dog kun spor. i Han); se kort; syn.: kavet 1]
 |  Tæt afhjemlet |
Melsen.1811. Hæj æ så kaw te hans arbitsj (= han er så klodset til sit arbejde), dvs. tager forkert på redskaberne. BørglumH. hanj bær sæ saa kavt æ = han bærer sig så akavet ad. Lars.Ordb.113. saa skal a prøw, om entj a ku faat dehæ Bien rættent nue uk, de legger saa kavt aajer her = så skal jeg prøve, om ikke jeg kunne få (egl.: have fået) det her ben rettet noget ud, det ligger så akavet under hende (dvs. en hest, som var faldet i en grøft). Thise.LS.I.76. \ (spec.:) æ hö·n der le¶ger let ka¶wt kalles i kroob = et hjørne, der ligger lidt akavet (i et hus), kaldes en krobe (jf. kråbe x). AEsp.VO.
2) (i bf.) = "forkerte", venstre, især vedr. hånd; jf. Ìkave, kav·håndet [NVJy (dog kun spor. i Thy´N), MVJy (dog kun spor. i ´S), spor. i SVJy´S og Him´V; se kort; syn.: kavet 2]
 | Tæt afhjemlet |
hon skrywwer med den kav Haand = hun skriver med den "forkerte" hånd, venstre hånd. Hards. han ka spell liså manne mæ æ kaw håend, som ajer di kan mæ æ rett håend = han kan spille lige så mange (melodier) med den "forkerte" hånd, som andre kan med den rette (dvs. "rigtige", højre) hånd (jf. ret x). Mors. æ kaw· fu¿Û = den kave (venstre) fod. Skyum.Mors.I.172. (også:) han danset altir te a kaw Si· = han dansede altid til den forkerte side (jf. avet´om). SVJy. _ (spec.:) der stod en par kav· træsko i æ »frammers (dvs. et par træsko, hvor) den venstre stod til højre og omvendt. Fur.
| Ìkav | ka¡vaj |
| Sidens top | |