Çkav	kavaj·slag

ka¡vaj

subst. _ (v/w K 3.1:) ka¡vaj¶/ka¡vaj (K 1.1) alm.; også ka¡wa¶j Vends (AEsp.VO.). _ genus: fk. alm.; mask. Vends (AEsp.VO.), $Voldby. _ plur.: ´er (K 6.2).

[spredt afhjemlet; syn.: che¡nille, mantel x]

= rigsm. (stor kappe, kørekappe, evt. med »slag, skulderslag), jf. EAnders.DBK.126; stedvis spøgende el. nedsættende om for stort overtøj. Skulle der køres i Byen eller til Kirke, kørte man i »Fjedervogn; man trak så i en Kavaj, en Kørefrakke. Fjends. ka¡waj¶ ¨ gerne med stor krave, som kunne slås op. $Torsted. en meget gammel Mands ¨ lange Overkjortel med Slag (kaldtes bl.a. en) Kavaj. Hards. a hå sit dæm sei i bo·de Kawaj¶er å Fuepueser fue i de hiele taw¶en å ku håld en gångend = jeg har set dem (dvs. spillemænd ved store teltballer efterår og vinter) sidde i både kavajer og »fodposer for i det hele taget at kunne "holde den gående" (dvs. for at klare kulden). TKrist.BT.68.

Çkav	kavaj·slag
Sidens top