kautio¡nere
Çkav| kautio¡nere | Çkav |
Se også Çkav (adj.), Ìkavt (subst.)
subst. _ kaw ØHanH (Lyngby.Opt.), HellumH (Him; Lyngby.JG.156).
[muligvis < vestnordisk kaf (= dyb, afgrund); jf. norsk kav (= d.s.); kun i anførte kilder samt den ndf. citerede]
_ kun i flg. forb.: i kav = ødelagt, i stykker. hun indsaa det haabløse i sine Forsøg paa at stille i »Lave (dvs. rette op på), hvad menneskelige Lidenskaber en Gang havde slaaet i Kav. Staun.UD.173.
| kautio¡nere | Çkav |
| Sidens top | |