kavting
ka¡væsel| kavting | ka¡væsel |
adj. _ med sideformen kavet·vendt, ka¡vendt. _ 1.sms.led: kaw(·)´ alm. (stedvis med tab af ´w´, fx ®ka´); *kawwe´ Mors. _ afvigende udtale: *ka¡vent, *ka¡veñ(¶)t Hards´.
[< Çkav 1; spredt i MVJy, spor. i øvrige Nørrejy (± Djurs)]
= forkert vendt, bagvendt; akavet, kejtet. Hvis vi skal slå et søm i langt inde i et skab, så vi næsten kun kan komme til med venstre hånd, så siger vi: Det er så kavent (dvs. akavet). Hards´NV. "æ Kaveñ¶t Hy¬·bur" (= det kavendte »hyldebord), dvs. en Hylde i de vestjyske Stuer, der gaar modsat i Retning af de andre Hylderækker. Hards´MV. Du er også altid så kavent (= bagvendt; sagt til en, som) stadig vil gøre det på sin egen måde, som vi synes er forkert. Hards´NV. (talemåde:) Verden er så kavendt i (dvs. på) mange måder: bagvendt. Krist.JyA.T.VI.318.
| kavting | ka¡væsel |
| Sidens top | |