ka¡strere
ka¡teder| ka¡strere | ka¡teder |
Se også Çkarte (verb.)
subst. _ kat _ genus: mask./fk. (K 7.2)Ì. _ som 1.sms.led: udtales i alm. som plur.; katè´ NSamsø, sideform på SSamsø (jf. DF.XXIX.79). _ plur.: »kort (med noter); jf. også K 4.1, K 6.2.
\ Ìi blot lidt ældre kilder fra MØJy´S refereres dog til katten med hun (uanset individets køn, jf. Çhun 3.2), tilsvarende i en enkelt kilde fra NRangstrupH (ØSønJy); omvendt refereres der med han i citat fra Mors (Schade.) i pkt. 1.5.1; Çogså katèr Han´Ø og Vends´S; Èogså ka§tèr Hannæs, én kilde i Him´V; ¢også (fortrinsvis yngre) katèr Fjends´Ø og ´S; £også yngre katèr i ´Ø og ´S; Àogså yngre katèr/katè (K 6.2); Îogså yngre katè, i ´N dog fortrinsvis Ákatè.
1) = rigsm.
1.1) i alm. Katten blev holdt for at holde Huset rent for Rotter og Mus, og den havde de fleste Steder sit Kvarter i Kostalden, der fik den i sit Fad nymalket Mælk af Pigen, naar hun malkede. Ussing.Als.56. de ¡ræ èn få·Ïè kåmèn¡te mæ di katè, no æ dæn stri·bèt ¡ve å law te basèÏ i¡jæn = der er en farlig kommen´til (= ballade) med de katte, nu er den stribede ved at lave til barsel igen. $Hundslund. è ¡kat sÉjer mòrè ¡law·st = katten siger (hvad der lyder som:) Morbror Laust (når den er brunstig). $Torsted. dær hår wot en spe¡takèl ¨ i næt a nåwè gjæl· ka§t = der har været et spektakel ¨ af nogle gjæle (parringssyge) katte i nat. $Vroue. (gåde:) Ka du staw en løwend Musfæld mæ trej Bogstaw? (= kan du stave en levende musefælde med tre bogstaver?) _ Kat (dvs. K´A´T). AarbHards.1930.138. Katten spinder, naar den er i godt Humør, den mjawer, naar den vil ind i Stuen, have Æde ¨ Den spytter eller spruder og vil rive, naar den er gal. Man jager efter Katten ved at sige "kist" (jf. kiste x). MØJy. wo kat ¨ gor al§ti å sle·©èr sæ åp å ni¶èr a jæn¶ si bjæn· = vor kat ¨ går altid og sleger (kæler) sig op og ned af ens ben. $Vroue. bløw dæ et bitte Støk Rulpøls, helle son noj ant Pilleri hæn i Spiskammeret, te hon it ku faasto hue wa bløwen, saa fik Katteren gjæn Skyllen = blev der et lille stykke rullepølse eller sådan noget andet pilleri henne (dvs. væk) i spisekammeret, som hun (dvs. konen i huset) ikke kunne forstå, hvor var blevet af, så fik kattene gerne skylden. Thomaskjær.H.118. æ huñ¶ gram·sèr æ§tèr æ kat, nær èn kåmè ham få næ¿r, næ han eÛ¶è = hunden snapper efter katten, når den kommer ham for nær, medens han spiser (jf. gramse 3). $Lejrskov. e ¡kat dæñ ska ¡blyw ve e ¡hu·s, e ¡huñ ska di tæj ¡mæ èm = Katten den skal blive ved Huset, Hunden skal de tage med dem (dvs. skal man tage med sig, når man flytter). $Øsby. Spaniolerne spiste Katte, da de var her (som hjælpetropper) i 1808. De kaldte dem for Husharer. MØJy. (om gæst:) De æ bæst å go¶, i·èn di bjøjèr å jæn Kati uk (= det er bedst at gå, inden de begynder at jage katten ud), Tegnet til, at nu er det Sengetid. AarbVends.1935.136.
1.2) i varsler og lign. [spredt afhjemlet] Naar Katten vasker sig, faar man fremmede ¨ Naar Katten river i en Stolpe, faar man Storm eller Uvejr fra den Kant, hvor Katten river. KThuborg.Harboøre.305f. Var det katten, der satte sig op ad et træ og rev med kløerne i barken, kom der blæst. "Æ kat rywer op te blæst", hed det. Vestjyder.1997.31. Væn e Kat to·e sæ ¨ saa seje en, te dæ gi Ren ¨ Næ dend to·e sæ helt op övve e Ø·re, saa kømme de sto· Fræmme = når katten vasker sig, så siger man, at det giver (dvs. der kommer) regn; når den vasker sig helt op over ørerne, så kommer der store fremmede (dvs. fint besøg). Sundeved. hwæs æn møÛè æn swåt kat å uÛvæjèn, ka æn lisè gåt væn å ta hjem ijæn = hvis man møder en sort kat på udvejen, kan man ligeså godt vende og tage hjem igen (for ens ærinde vil ikke lykkes). MØJy.
1.3) i djævletro og magi [spredt afhjemlet; forældet el. spøgende] Fanden havde villet tilskynde hende til at forsværge sin Daab og Kristendom ¨ han havde da været i en sort Kats Lignelse (= skikkelse). AarbThisted.1919.23. "A wel ja·n sitj dæ i Me·skskekèls", så· Maj¶ te De¶nis Kat; haj trowè, de war Döw¶li = jeg vil gerne se dig i menneskeskikkelse, sagde manden til degnens kat; han troede, det var djævelen. AarbVends.1935.130. Sin Hans avten samles òl hæksÉrn, å så rije di åpå uvnsravt å lijmskavt, åpå huj å kat i jit flyvspring øve mark å mu·s, øver hav å laj te Nåre = sankthansaften samles alle heksene, og så rider de på »ovnrafte og »limeskaft, på hund og kat i ét flyvespring, over mark og mose, over hav og land, til Norge (nemlig til »Tromskirke). Grønb.Opt.152f. fòr ræjstèn sku¬ èÛ wæ gòt i så¿nt æn nyj¶ huw¶s å begraw· æn lÒwèñ swòt kat åj¶èr da·rtrè; dæñ sku¬ le© èpo sin rø©¶ mæ huè eñ¶ i huw¶s, fòr så kuñ èn krat ò¬· hÉ©·s, dæ wi¬ prÒw· å go dær eñ¶ = for resten skulle det være godt i sådan et nyt (dvs. nybygget) hus at begrave en levende sort kat under »dørtræet (dvs. dørtærsklen); den skulle ligge på sin ryg med hovedet ind i huset, for så kunne den »kratte (dvs. kradse) alle hekse, der ville prøve at gå derind. Kvolsgaard.L.22. For at blive af med Bylder skulde man en Torsdag Aften fange en Kat og vende den i en »Ovnkrog, hvæste Katten saa gik Bylderne væk. AarbThisted.1951.257. Dæsom jÉn¶ hår fòt æn blæ·n èpo sin tåµ· ¨ "Spøt èn uw¶Û i wò katès rÒw¶" = dersom én har fået en blegne på tungen, (så skal en anden som led i et ritual sige) "spyt den ud i vor kats røv". Kvolsgaard.L.84. (overført:) Kam di med Klav og Klynken ¨ kyt hun sin Kummer ætter en gammel Kat = kom de med klage og klynken, kastede hun sin bedrøvelse efter en gammel kat (dvs. opgav ikke sit lyse syn på tilværelsen). MartinNHansen.JT.62.
1.4) i talrige talemåder på grundlag af kattens formodede egenskaber, dens adfærd og behandling (jf. Ord&Sag.2012.35ff.), bl.a. flg. (ofte med varianter): han swe·rè lisom i kat (= han sveder ligesom en kat), dvs. sveder ikke. $Voldby. Hvern e Kat er ude, spil e Mös å e Bord = når katten er ude, spiller musene på bordet. SønJy (Kok.Ordspr.10). a tøkès do gjer å ¡h浶è mæ ¡næ߶èt, ho ¡katèn ¡tå¿Û di ¡fjetèªbrø¿ = jeg synes, du går og hænger med næbbet, har katten taget dit fedtebrød? $Gosmer. Han bløv saa sum, som e Kat mæ e Si´Klud om e Hals = han blev så stille som katten (der blev overrasket) med (mælke´)sikluden om halsen (jf. sum x, si·klud x). Schade.130. Hva der jæmmes te Nætten taar Katti = hvad der gemmes til natten, tager katten. Vendelbo.MH.10. Det er for sent at jage Katten væk, naar den har drukket Fløden. KThuborg.Harboøre.312. (drillende:) katèn æ ves ræn mæ hans mol = katten er vist rendt med hans mål (dvs. hans måleredskab, så han ikke har kunnet udføre sit arbejde præcist). MØJy. haçj wa så ho¿r, de i kat ku eñtj gnaw· i ham (= han var så hård, at en kat ikke kunne gnave i ham, jf. hård 10), siges om den, der brovter voldsomt. $Hellum. Haj tjimser æ¶ è som Kati æ di wa·rèm Grö¶ = han kimser ad det som katten ad den varme grød (jf. kimse). AarbVends.1932.317. den, der ikke kan tåle varmt (dvs. varm føde), siger: a É slætjè te kati = jeg er »slægtet til katten, dvs. i slægt med katten. $Hellum. han ¡æ så ¡kí ¡å¶ èÛ som e ¡kat æ a ¡senèp = han er så ked af det, som katten er af sennep. $Torsted. Den forbavsede "seer saa lyst som en Kat i Donnek" (= ser så himmelfalden ud som en kat i tordenvejr, jf. lyst x, Ìdonnik 2). Feilb.FH.17. di gjø ¡it èn ¡kat fo¡treÛ = de gør ikke en kat fortræd (om rare, men udygtige personer). $Hundslund. Om den, der var uduelig, sagde man, at hun ikke kunde jage katten af sin egen grød. Als. Er (nogen) særlig from og føjelig, er han saa gu, te waa Kat ku ta ham (= så god, at vor kat kunne tage ham), og højere Grad af godt Lune kan ikke med Billighed forlanges. Skyum.M.20. æn ska kiñ æn söl¶e Hu¶s o trej¶ Teµ¶: æn fårsvå¬t Kat, æn skir¶èn Ka¶kelåwn å æn fårknøt Kveñ· = man skal kende et sølle hus på tre ting: en forsulten kat, en skiden kakkelovn og en forknyt kvinde. Holmsland (Røjkjær.Opt.). E Kat knurrer int’ för denn fær Mus, og e Pige int’ för hun fær Hus = katten spinder ikke, før den får mus, og pigen ikke, før hun får (eget) hus (jf. knurre x). Sundeved og Angel (Kok.Ordspr.4). sleg kat ka osse krat = kælen kat kan også kradse (jf. sleg x, kratte x). Han. Naar en spurgte en anden: "Hvorfor ser du paa mig?", kunde denne svare: "En Kat ka kiig o en Konng, kand a saa idt si o dæj, din Ståhderonng" (= en kat kan se på en konge, som ligemand, kan jeg så ikke se på dig, din stodderunge?). Ussing.Erritsø.119. ka§t o kwiñ·fålk æ sæj·lywè = katte og kvindfolk er sejlivede (har som bekendt ni liv). $Darum. Hejst aa Hund aa Kaalfolk, dem ka en lær nøj, men Kyer aa Katter aa Kvindfolk, dem ka et æ nøt aa donster mæ = heste og hunde og mandfolk, dem kan man lære noget, men køer og katte og kvindfolk, dem kan det ikke nytte at herse med (jf. dunstre). Him. E Killing haar got ve aa vær skrej, de staand e Kat vil slek en = killingen har godt ved at (dvs. kan sagtens) være fint glat, så længe katten vil slikke den (jf. skred, stund x). Schade.35. di forli©ès lisèm huñ¶ o kat = de forliges ligesom hund og kat (dvs. dårligt). $Agger. Den Pig, der et er gue ve æ Kat, blywer hejer et gue ve hinner Mand = den pige, der ikke er god ved katten, bliver heller ikke god ved sin mand. AarbHards.1930.118. æn ¡pi·ch ska ¨ ve ¡go¿j ve è ¡huñ· å è ¡ka§t = en Pige skal ¨ være god ved Hundene og Kattene, ellers faar hun daarligt Bryllupsvejr. $Vodder.
1.5) i talemåder, hvor katten er mere vilkårligt inddraget.
1.5.1) som bærer af en generel egenskab, rolle etc., fx flg. talemåder (med varianter): Di goor i Baa·dom lisom Pæ Færrimands Kat _ han tov Killinger i ste for Rotter = de går i barndom ligesom Per Færgemands kat; han tog killinger i steder for rotter. Schade.29. Gamèl Ka·t la·bèr åsè Mjælk (= gamle katte labber også mælk) (Siges om en gammel Mand, der ta’r sig en ung Kone). AarbVends.1932.317. hañ æ klo¿© o æ kat si dø¿, når æ tær·mèr heµèr åm æ hals = (han er) klog på kattens død, når tarmene hænger om dens hals (om den indbildt kloge). $Agger. Snak aa Tak, de døde Smejens Kat ow = af snak og tak (men ingen føde) døde smedens kat. Mols (JySaml.3Rk.I.87). Præstis Kat ræjèr åsè = (præstens kat render også, på kattesjov), dvs. ogsaa den fromme kan synde. AarbVends.1932.308. di ræñèr ¡kat å pè ¡trå¿l ætèr wær¡añè (= de løber kat og Per trold efter hinanden), om unge mennesker, der vil være kærestefolk. $Fanø. når æ mañ¶ e§k æ hjæm·, sejr æ kat for æ bow·ræñ· = når manden ikke er hjemme, sidder katten for bordenden (dvs. gør sig til herre på gården). $Agger.
1.5.2) i drillesvar og hånlig afvisning (vel i tilslutning til katte·hale 2, katte·svat 1), fx flg. (med varianter): Naar Barnet spörger Moderen: Hwa ska a bestell’?, svarer hun: Ta i æ Kat si Haa·l o rell’ = hvad skal jeg bestille? _ tage i kattens hale og føjte omkring (jf. relle x). SVJy. hwa ska gyèr? _ ta í è katès hå·l å kyèr = hvad skal jeg gøre (dvs. bestille, tage mig til)? _ tage i kattens hale og køre! Skautrup.H.I.310. som afvisende svar ¨ å, vel du itj køs katèn i heñ awtè yw· (= åh, vil du ikke kyssen katten i hendes agtre øje, dvs. i røven, jf. Ord&Sag.2001.42). MØJy (F.). do kå fo en gjæw¶ kat = du kan få en gæv kat (dvs. ja, det er godt med dig). Thy.
1.5.3) i absurd sammenhæng, ved leg med sproget, fx flg. talemåder (med varianter): Så ska dær i¡na·n Kat ityjr (= så skal der en anden, en ny kat i tøjr), dvs. saa skal det gøres paa en anden Maade. AarbVends.1933.1904. Men da skuld I ha sit Løjer o lam¶ Kat = men da skulle I have set løjer af lam kat (dvs. så skete der ellers noget!). Feilb.K.4. No skal i si Låje, hujen en lam Kat ka då·ns = nu skal I se løjer, hvordan en lam kat kan danse (dvs. nu skal I ellers bare se!). MØJy. hæ· ka èn da stiè© èn kat = her kan man da stege en kat (om den, der har god varme i stuen). $Jelling.
1.6) i faste forb.
1.6.1) uden verbum. _ kat efter kat, kat efter anden = den ene (person) efter den anden [spor. i SønJy] Di kom kat etter a·n = (de kom) drit´drat (dryssende, én efter én). FrøsH. _ kattens hånd = kejthånd. du bruger Kattens Haand, siges til en, der er venstrehaandet. *Him. _ kattens juleaften = en af de sidste aftner før juleaften [kun anførte kilder fra MØJy] Lillejuleaften var Kattens Juleaften, da fik den al den Mælk den kunde drikke. ØH.953.11. Antagelig var det tredie Aften før Jul, der betegnedes Kattens Juleaften ¨ Jeg ved ikke af, at Katten fik noget særligt godt paa Kattens Juleaften. VoerH. PJæger.H.63. _ kattens pølse [syn.: skade x (forb. skadens pølse)] Kattens Pølse ¨ det var vistnok Milten; den skulde koges sammen med Pølserne, for ellers kunde de ikke holde (dvs. betale sig) at koge, og derefter blev den saa kastet bort, deraf Navnet. *Vends. _ kattens tønde [jf. ØMO.IX.290 (hvor udtrykket forklares ved, at man i ældre tid tegnede en kat ved spunsen af den tønde, der rummede det bedste øl)] de gue ¨ Jyweløl, de war i Kattis Tøi = det gode juleøl, det var i kattens tønde. *Vends.
1.6.2) med verbum. _ få katten / den sorte kat af ovnen, katten / den sorte kat er ae ovnen (og lign.), i udtryk for, at ovnen er ophedet, klar til bagning [SØJy´S, spor. i naboegne af SVJy´S og ØSønJy´N; se kort 1; syn.: mand x (forb. den sorte mand)]
 |  Tæt afhjemlet |
vi skal have æ kat væk, siges om ovnen, når man fyrer i den og vil have den »klaret (dvs. hvidglødende indvendig). Ribe (Krist.JyA.T.VI.328). Når "æ swot kat wår ud", var ovnen varm nok til at modtage brødene. Så blev "æ »øssel" (= glødende brændselsrester) skrabt ud med "æ rå·g" (jf. rage x). TørrildH. Når bageovnen var hvid indvendig af varmen, sagde de ¨: "æ kat ær a· æ ovn" (Katten er af ovnen) ¨ ellers var det jo mest almindeligt at sige, "den sorte mand" er af ovnen. FrøsH. _ have/sidde med katten på knæet/knæene, i udtryk for, at alt er gjort klart til venlig modtagelse af gæst [Hards´NØ (med tilgrænsende sogne af Sall og Fjends), spor. i øvrige Hards og på Mors; se kort 2]
 | Tæt afhjemlet |
ha è ¡kat ¡o¶ è ¡knæ¿ = have alt klappet og klart til at tage imod fremmede. Sall. læ mè no si¶è te do hår æ kat o¶ æ knæ¿ = lad mig nu se, at du har katten på knæerne, dvs. at du tager vel imod mig, har tid til at tale med mig, så vi kan få det fornøjeligt. Skautrup.H.I.124. Fortalte én, at hun ventede sjældne Fremmede, kunde den anden svare: Så ska du sañle hå æ Kat o æ Knæ¶! (= så skal du sandelig have katten på knæene). SkodborgH (HPHansen.Opt.). _ have katten på skødet (el. lign.), i samme type af udtryk [spor. i LBælt´N] somm ¨ Stejj tow de køn imud hennd og haaj næsten æ Kat o æ Skød for hend = nogle steder tog de pænt imod hende (når hun gik rundt og falbød viser) og havde næsten katten på skødet for hende. JSkytte.SM.111. Hun satte rigtig Katten på Skødet for ham, bakkede op og kredensed (= kræsede) med fin Fisk og Bøf og Æg. JSkytte.BL.161. (spøgende forvansket:) Naar et Gilde havde været særlig godt og flot, blev der sagt: Der var æ Kat o æ Spid (= katten på spid). *Ussing.Erritsø.190. _ holde katten i sækken. håld e ¡kat i e ¡sæk (= holde katten i sækken), dvs. have kommandoen, have styr på tingene. *AlsOrdsaml. _ købe katten i sækken = købe noget ubeset; blive snydt [spredt afhjemlet] Haj ær intj å dæ·m, dæ tjøber Katti i Sækki = han er ikke af dem, der køber katten i sækken. Vends. _ slå kat(ten) af tønden = rigsm. [vel < rigsmål; spredt afhjemlet] I Stedet for at ride til Ring (jf. ring·ridning), slog man undertiden (ca. 1850) Katten af Tønden (en død Kat i en tom Foustage). Rytterne brugte da en Slagvol (jf. slagel) som Vaaben, og den, der var saa heldig at slaa Tønden i Stykker, blev »"Kattekonge", hvad der havde de samme Æres´ og Gunstbevisninger til Følge som at tage de fleste Ringe. AarbThisted.1919.41. Fastelavns Mandag slog vi (børn) sommetider Kat af Tønde. Der var dog hverken Tønde eller Kat. Der blev hængt en skaaret Potte paa en Pæl, der var drevet i Jorden. Saa blev der efter Tur bundet et Klæde for Øjnene af den, der skulle slaa. Han blev ¨ svunget rundt nogle Gange, fik en Stok i Haanden og skulle prøve (at) ramme Potten. Bjerre.
2) (overført:) om hvad der på en eller anden måde ligner el. minder om en kat, i henseende til væsen, form, funktion, adfærd etc.
2.1) om person. Thyborønboerne kaldte man katte, men de kaldte til gengæld harboøreboerne gæs (jf. gase 2.3). *VandfuldH (Hards). ær æ ka§t komèn hær øw¶r? (= er kattene kommet her over?), over kanalen (dvs. Thyborøn kanal), en mand fra Røn kaldes en kat ¨ æ rönka§t = Rønboerne. *$Agger.
2.2) = lang lav bør, til transport af tørv; jf. Hove.Tørv.113 (ill.) [SVJy´NV, spredt i øvrige SVJy (med tilgrænsende egne af SØJy), spor. i Hards´SV; se kort; syn.: klyne·båre, læ·kat x]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
En Kat var specielt til Brug ved Tørvegravning, lavt bygget, ca. 3Ô Alen lang (= ca. 2,2 m), og selve bunden var ca. 15 Tommer bred (= ca. 40 cm) ¨ de gravede Tørv, lagt tværs over Katten i 3 a 4 Lag, kunde aflæsses (ved) at man væltede Katten om paa Siden (så) Tørvene kom til at staa paa Enden ude paa »Tørrepladsen. SVJy. udbringning af tørvene sås også besørget af en lang trillebør, der kaldtes en kat. Ved brug af en sådan, sparede man hesten, men det kostede til gengæld armkræfter, ikke mindst da hjulet ¨ var af træ med jernring omkring. RibeAmt.2006.72.
2.3) = aflangt sammensmedet bundt af affaldsjern [spor. afhjemlet; fagsprog] I de gamle smedier maatte intet affaldsjern gaa til spilde ¨ Der hørte nogen omtanke til for at sammenpakke og omsvøbe (det) med jernbaand ¨ dyngen af jernstumper, "brokkassen" ¨ skulle dannes til en "kat" med en lang hale, f.eks. af en udrettet hestesko, der kunne benyttes som haandtag ¨ til sidst (efter svejsning og hamring) fik man en pæn ny stang ud af det gamle materiale. Nørresundby (DSmTid.1960.43f.). Min læremester skulle (1887) smede en »stenhammer ¨ Den blev brændt sammen af 10 "katte". Kattene stod vi og brændte sammen af alt gammelt jernaffald. MØJy (Smeden.61).
2.4) = langt smalt pengebælte, typisk fæstnet om livet; også (tydeliggørende) kaldt »penge·kat [spredt i Midt-, Syd og Sønderjy; fortrinsvis i ældre kilder] Betalingen, vi fik (for svin drevet til Slesvig, omkring 1850) var altid i ¨ prøjsiske Dalere ¨ vi maatte have dem vekslet i danske Penge ¨ Specier eller Lybskskillinger i Tutter, de var tunge at bære paa. Vi havde nogle lange, smalle Indretninger af Læder, som kaldtes "Katte", de var syet saaledes, at de kunde spændes om Livet lige over Hofterne under Frakken, saa den ikke var synlig, især naar Frakken var knappet. JSandholm.BH.78. Kræmmerne kom gerne fra Ribe, og ¨ havde som Regel mange Slags Varer med ¨ De kom alle til Fods, og de havde gerne en god Dragt (dvs. mængde) at bære paa ¨ Betalingen for Varerne gemte Handelsmanden i en Læderkat ¨ "Katten" kunde til sidst paa Turen være ret vægtig. Det mindes ikke, at der nogen Sinde er sket Overfald paa Kræmmere her i Sognet. SVJy (LSJespers.Starup.196f.).
2.5) = tamp, tovende [vel < ældre rigsmål] Vil do it ha Fedt a æ Kat (el.) a en Hæsselkjæp = vil du ikke have fedt af katten / af en hasselkæp (dvs. tæsk af en tamp hhv. kæp, jf. ODS.IV.851+X.202). *ØSønJy.
2.6) = gavlspids. Med Husets Gavl (Goulenden) mener vi hele Fladen. Katten er hele den øverste Del, hvor Taget gaar sammen i Spids. *Thy.
2.7) = trækrog, hvormed bagrebet på hø´ eller høstvogn fæstes til »læssetræet; sikrer fast surring af læsset; også (tydeliggørende) kaldt »stramme·kat [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: bag·krog, hø·krog, høstkrog, rak x]
2.8) = bærekrans. Foregik esningen (dvs. påsætning af madding på krogene, jf. æse x) i boderne (nede ved havet, jf. bod 1.2), bar pigerne de færdige bakker (= krogliner, jf. Çbakke 4) ned til bådene på hovedet _ på en kat, der var af et gammelt eseforklæde. *Holmsland.
2.9) = fremstående pukkel i plovfure [syn.: balk 6, bunk 1] den oppløjede fure kunne lægge sig i forhøjninger eller "katte", og så skulle vi børn gå og træde katte ned. *MVJy.
2.10) = kolbøtte, i forb. vende/slå en kat; jf. JyStud.49 [NSamsø, spor. på Als; syn.: krage x, krone x, kurv x] \ (også:) om speciel kolbøtte. (juleleg ca. 1730:) saa vil vi til at hverve kat. *Hards (SprKult.II.55). o væ·ñ æn kat (= at vende en kat), dvs. slå kolbøtte over en stang. *$Darum. \ (også:) om andre behændighedslege. I sin Fritid gjorde han (dvs. tjenestekarlen) Kunster for Kvinderne, der tit morede sig over at se ham krybe omkring paa de stejle Straatage eller hænge og flaa Kat (dvs. hænge i ét ben med hovedet nedad) paa en Hanebjælke i Udhusene. *Thyreg.F.I.165.
2.11) om fangeleg, oftest kaldt kat efter mus [spor. i Vest- og Midtjy; syn.: pøs, sidst x, tag x, tik x] Tjek eller Kat var det, vi legede mest, og den som "var det" skulle fange en anden, som så blev det. SVJy.
2.12) = (legen) smut, i forb. slå kat [jf. nedertysk kattschmieten, katschen; Læsø; syn.: kutteri¡lose, plint x, skade x]
2.13) = spil om nødder, spillet i julen [kun anførte kilder fra SØJy] Da alle er mættede, og der er taget af Bordet, deler Husmoderen Pebernødderne rundt ¨ Husbonden, Karlene og Børnene begynder at lege "Kat", "Hjorten her" (jf. hjort¡her) og "Effen eller ueffen" om Pebernødderne. Elmgaard.T.258f. Sidst på aftenen kom mor med pebernødder, småkager og æbler, og så begyndte vi at spille "kat" eller brædtspil. VUJuhl.SBjært.257.
2.14) = kortbunke, hvorfra spillerne kan "købe" byttekort, eller som en af spillerne kan "købe" til erstatning for sine egne kort [vist < rigsmål; spredt afhjemlet (dog kun spor. i Nordjy); syn.: mand x, mis x] De gamle spillede "Fedmaver" (jf. fed´og´mager), de unge »Firkort med eller uden "Kat". Hards. \ (muligvis også:) èn kat = Pengesum ved Kortspil, Indsats.*Haderslev.
2.15) = (planten) tveskægget ærenpris; jf. JLange.ODP.II.793. *$Aventoft.
2.16) = luftlomme under is [formentlig ved omtolkning af katte·is; kun anførte kilder] Hvis der på søen eller kæret er en "luftlomme" under isen, kalder vi det en kat. NSamsø. Vi løb paa Skøjter paa den blaa Dam og "brændte Katte" i de frosne Hjulspor ¨ Det sidste bestod i, at vi med en Stoppenaal stak Hul paa »Skrogisen og satte en Tændstik til. Den Luft, der strømmede ud, brændte da med en lille blaa Flamme. Altid lykkedes det jo ikke (vel afhængigt af, om der var en smule metan i el. ej). Als (Ottosen.DGS.20).
| ka¡strere | ka¡teder |
| Sidens top | |
}){kind=link}