Çkastningkat

ka¡strere

verb. _ (»´ere:) kastè¡ri¶èr/´¡re·è (etc.) alm.; spor. også ka¡stri¶èr/´¡stre·è (etc.). _ bøjning: »´ere.

[< rigsmål; spor. afhjemlet; syn.: gilde 1, skære x, snære x]

= rigsm. Er Føllet en Hingst og ikke skal ¨ bruges som Avlsdyr, skal det kastreres (skæ·rès) ¨ før Toårsalderen. ØSønJy. (i ed:) git sa·tèn kastèri¶è dæ, det mo·©è höwi = gid satan kastrere dig, dit mogede (dvs. beskidte) høved! MØJy.

Çkastningkat
Sidens top