Ìkarte
karte·bal| Ìkarte | karte·bal |
Se også Ìkarte (subst.)
verb. _ med sideformen karde. _ udtales i alm. som »Ìkarte; også kå·Û Him´V (jf. DF.XXXVII.65+68; også kå·r KærH (Sønderjy). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også kò·r Vends; også kå·r Thy; koaÛè $Fjolde. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; også kò·r hhv. kò¿r Vends; også kå·rt hhv. kå¿r(t) $Læsø; kå·r hhv. kå¿r Thy; koaÛè $Fjolde; (præt.:) også *kat Als; (ptc.:) også kå¿r Mors; også kå·rèn $Anholt; også kårèn $Tved; (vbs.:) karèñ $Vodder.
[< middelnedertysk karden]
1) = bearbejde uld med særligt redskab (jf. Ìkarte) forud for spinding mv.; jf. OHøjrup.L.186ff. (med ill. og udførlig beskrivelse af hele karteprocessen og flere mellemprodukter). Kartningen foregik i to Sæt: først en grov Sammenkartning (det kaldtes "o koor sammel" (= at karte ¡sammen, se denne forb. samt karte ¡op/¡ud ndf.), hvorved der dannedes store tykke Toier (= "pølser", jf. tøje x), senere ¨ finkartet til lette, ensartede Toier, der paa Spinderokken spandtes til Uldgarn (jf. karte ¡over ndf.). Raunkj.VH.89. E Tov bløv føst kaar i nu stue rond Tejer aa saa bojjen end i en Klee, dæ bløv knøt got sammel aam ed, aa de kalt di en Dræng = ulden (jf. to x) blev først kartet i nogle store, runde tøjer (se ovf.) og så bundet ind i et klæde, der blev knyttet godt sammen om det, og det kaldte de en dreng (jf. dreng 8, to·dreng x). Thy. (denne) Todreng el. »Topakke ¨ plukkes (dvs. der tages håndfulde uld af den) og kardes atter i bitte (dvs. små) »Drillinger (som man derpå kan spinde garn fra). Vends. de sku kårès ¡re¿, sör¶n te hwis æn tú æn tæjèr ¨ å hå¬t æn åp, så mot dæ e§t væ klom§pèr í èn = det (dvs. ulden) skulle kartes helt ufiltret (jf. red x), sådan at hvis man tog en »tøje (se ovf.) og holdt den op, så måtte der ikke være klumper i den. Skautrup.H.I.251. de wa ¡skek, at æ ¡kå¿l sku ¡kå·r æ ¡u¬¶ (= det var skik, at tjenestekarlen skulle karte ulden i løbet af vinteren), som betaling fik han ¡stri¿v ¡te¶ èn ¡væst (= stribet klæde til en vest, jf. strib x). $Bjerre. E Ul kat di ¨ sjel, saa blev e Bys Pige sammebeie om Ovtene aa saa hjalp di hveronne = ulden kartede de (dvs. man) selv; så blev byens piger bedt sammen (dvs. indbudt til samme sted) om aftenen, og så hjalp de hinanden (jf. karte·gilde, karte·højtid). Als. (man fik) èn ¡pu¿ñ ¡u¬¶ å ¡kå·r èn ¡aw§tèn = et pund uld at karte pr. aften. $Ål. Når pigerne de sögne aftener karter uld, da siger karterne ganske langsomt: "A kåårer få mi madmuer, a kåårer få mi madmuer" (= jeg karter for min »madmoder). Men om Løverdag (= lørdag) Aften, når Pigerne arbejder for sig selv, siger karterne (hurtigt): "A kåre få mæ sjæl, a kåre få mæ sjæl!" (= jeg karter for mig selv). SØJy (Sgr.II.92). wi sku ¡ge·n wær ¡fær·di mæ å ¡kå·r å speñ·, te de war faste¡law¶n = vi skulle gerne være færdige med at karte og spinde til fastelavn. $Anholt. I den sidste Aarrække af Mors Spindetid sendte hun Ulden til Horsens og fik det koret (= kartet). Bjerre (jf. henne·kartet, ude·karte x). (vbs.:) ¡de sku ¡ha¶ èn ¡masè ¡ka·rèñ ¡får¶ å bliw ¡jaw¶n = det (dvs. Blanding af sort og hvid Uld) skulde have en Masse Kartning for at blive jævnt. $Vodder. _ (talemåder:) de æ så re¿, som de wa kå·rè = det er så . ufiltret (jf. red x), som var det kartet. Skyum.Mors.I.204. (ironisk:) ¡de¶ æ lisè ¡re·Ïèt som ¡kå·rèt ¡a·tªri¿s = det er lige så »redeligt (dvs. let at finde orden i) som kartet »ærteris (dvs. det er stærkt sammenfiltret). $Gosmer. (vejrregel:) næ hemlen æ som kåret tow, så fo vi rejn, de må do trow = når himlen er som kartet uld (dvs. når der er lammeskyer), så får vi regn, det må du tro. MØJy. _ (spor. om andre materialer:) (hår fra) Heste´ og Kohaler ¨ (og svins) lange Børster ¨ blev kartet sammen og spundet paa en Haandten (til reb, jf. hår·reb). AarbAarh.1933.26. _ (overført, vel spøgende:) No ka do spæçj for dæ Ootbols Harre å dji dæ te å kòòr noe på Brakke = nu kan du spænde for den otte´buls harve (jf. Ìbul 1.4) og give dig til at karte noget (dvs. harve) på brakjorden (jf. Ìbrak 2). AEsp.GG.9. nu de kom til at karte op i Tingene, var der da nok en lignende Historie længere tilbage i Tiden (om en mands uægte barn). Bregend.Sød.I.181. \ faste forb. (med adv.). _ karte ¡op = karte første gang, grovkarte. kår òp, give ulden den første omgang med karterne. *AEsp.VO. _ karte ¡over = karte anden gang, finkarte. dæn tow¶, dær sø¿n æ plokè úÛ, ska kå·rès øw¶èr, å så blywè æn te tæj¶èr = Den Uld, der sådan er plukket ud (af en »luffe, dvs. en "pølse" uld) og blandet godt, skal kartes over, og så bliver den til »Tøjer (se ovf.). *Skyum.Mors.I.205. _ karte ¡sammen. a) = karte ulden første gang, grovkarte [spor. i Nørrejy] Først skal man kaar’ sammel’ dvs. karte Ulden i store »Drillinger. Lars.Ordb.37. vi havde "kartet sammen" (dvs.) vi blandede Ulden af forskellig Godhed og kartede den i de saakaldte "Flaver" (jf. Çflage 4), (dermed) kunde vi meget snarere (dvs. hurtigere) karte "Tøjer" lige færdige til at spinde. AndstH (RibeAmt.1929.212). _ b) = karte hvid og sort uld sammen [spor. i Nørrejy] (når) Tove aa ¨ e sot Foer ¨ bløw kore sammel mæ no hvits Tov, kals di e Melere (Graat) = når ulden af et sort får blev kartet sammen med noget hvid uld, kaldte de det »meleret (dvs. blandet), el. gråt. Vends. _ c) = karte uld og hår sammen [spor. i Nørrejy] ¡så¿ñ ¡nÒj ¡wra·©èÛ ¡nÒj ¨ de blÒw ¡kå¿r mæ ¡nÒj ¡ho¿r te ¡wòñ·tèr te è ¡kå·lfòlk, dæ brotj è ¡haw¶ = sådan noget frasorteret noget (dvs. grov, dårlig uld fra fårets bug, jf. bug·to), det blev kartet (sammen) med noget hår til vanter til karlfolk, der brugte havet (dvs. mænd, der var havfiskere). Thy´N (Balle.Opt.). _ karte ¡ud = karte første gang. kår u¿Û ¨ = karte uld i store töjer (se ovf.) for at blande det. *Thy (F.[K]).
2) = strigle kreaturer med kartelignende redskab; jf. Ìkarte slutn. (om brug af opslidte karter). ¡ka·r æ ¡kø¿r = karte Køerne; (de) skulde kartes ca. 1 Gang om Maaneden; æn ¡kreªka·r _ en »Krækarte ¨ og »Striglebørsten brugtes hertil. *$Vodder. *Sundeved.
| Ìkarte | karte·bal |
| Sidens top | |