Ìkastning
ka¡strere| Ìkastning | ka¡strere |
Se også Ìkastning (subst.)
subst. _ med sideformen kasten(de) (Vest-, Syd- og Sønderjy). _ udtales som »Ìkaste + ´ning hhv. À´en (evt. med forenkling ´stn´ > ´sn´, jf. citat i betydning 2). _ genus: stof´neutr. (i betydning 1; men formentlig fk. i betydning 2). _ plur. (i betydning 2): ´è
[< Ìkaste 2.3]
1) = sygdommen »kalvekastning [spor. afhjemlet] æn ¡plaw· ¡uÛèn ¡lij·© ¡war¶ è i ¡sij¶n ¡tij¶, da ¡kjy¿èrn ha tu¡bærklèr å ¡kå·stnèµ, får ¡de ¡smetè ¡meñ·skèr = en plage uden lige var det i sin tid, da køerne havde tuberkulose og kalvekastning, for det smittede mennesker. $Haverslev. man holdt ikke af at fodre med dem (dvs. med kornkerner, mus havde gnavet i), man mente, at dette kunde foraarsage Kastning blandt Køerne. MØJy. han hår kå·stèn i æ be¡sæ§tneµ (= han har kasten i besætningen), om smitsom kalvekastning. $Vroue.
2) = abort hos ko (forårsaget af ovennævnte sygdom). Han va glaj, te han ho sloppen ov mæ en, da den va trepatte å ho hå trie Kasninge å try Kal = han var glad for, at han var sluppet af med den (dvs. koen), da den var trepattet og havde haft tre aborter og tre (levendefødte) kalve. *HAlsinger. (JyTid. 23/3 1952).
| Ìkastning | ka¡strere |
| Sidens top | |