Çkarte
karte·blad| Çkarte | karte·blad |
subst.
[< bal 2; spor. i Vends´N og ´V; syn.: karte·gilde, karte·stue]
= gilde under kartningen el. som afslutning på den; jf. AEsp.VO. (med eksempler på gildets forløb). Næ¶r der blÒw hòltj Kòòrbal¶, sa¶ di roj¶jen om¡kreng¶ i Ståwwen å skrabt mæ di hɶr Kòrer ¨ Næ¿r så di blÒw fare, sku di ha StywwelsgrÒ¶ hÉller sò¶nt jænteng gåt = når der blev holdt kartebal, sad de (dvs. man) rundt omkring i stuen og skrabede (uld) med de her karter (jf. Ìkarte); når så de blev færdige, skulle de have »stivelsesgrød (dvs. kartoffelmelsgrød) eller sådan et el. andet godt (jf. en·ting). AEsp.GG.34. Saa skul der ju holles Koerbal heller osse Jyvelgild. Saa dojst di Wøverdojsi = så (dvs. først på vinteren) skulle der jo holdes kartebal eller også »julegilde; så dansede man »væverdansen. BørglumH.
| Çkarte | karte·blad |
| Sidens top | |