karpe

Çkarre

Se også Çkarre (verb.), Çkarve (verb.)

Ìkarre

subst. _ ko·r Sydjy, Midtjy´S; kå·r/Ákå·è (K 1.3) Sønderjy. _ genus: fk. _ plur.: ´e (K 6.4).

[< nedertysk kaar; Sydjy (dog kun spor. i ´NØ), Sønderjy (± øerne), spor. i MØJy´S; se kort; syn.: Ìbåre]

Tæt afhjemlet

= trillebør, hjulbør; i flere udformninger og anvendt til transport af møg, hø, mergel etc.; om børtyper og ´navne se Ord&Sag.1984.44ff. Karren, det er en Vogn paa to Hjul, hvis Fjælle´Fadning eller Aasæt (jf. på·sæt x) er lukket foran og aaben bag til, hvis Bestemmelse er at kjøre Steen af Ageren, eller Jord, Leer, Mergel og Gjødning med. Begtr.Jyll.III.59. (en) "Kå·r" ¨ har fuld Kasse: Forsmæk, Bagsmæk, Sidefjæle _ og to Ben. HostrupD.II.1.33. Hon kom med æ Koe ætter lidt sand. SØJy. en Ákå· er en tohjulet vogn og skulle trækkes af een hest; brugtes til at køre jord på, og "vognkassen" kunne "tippes" bagover. Sundeved. (spec.:) Den flade skubvogn, som alle håndværkere brugte i min barndom (snedkeren hentede brædder osv. hos tømmerhandleren på den) hedder: ¡fla¿ ¡ko· (= flad karre) eller ¡fla¿ ¡kretªko· (jf. kritte·karre). Ladet, som var uden sidefjæl, kunne sidde på akslen eller på fjedre. VSønJy. \ sætte/køre/smide én karren for døren = sætte vedkommende stolen for døren [spredt i SønJy] æ køe dem æ kåe for æ dør. Når man kører en trillebør for døren for en person, så er det at lade ham forstå, at han må beslutte sig, tage stilling ¨ træffe en afgørelse, sige ja eller nej, nu skal det være. ØSønJy. Han sat dem æ Kaae faa æ Dør (siges) om at forbyde dem noget. Løjt.1982.49.

karpe	Çkarre
Sidens top