karlsenkarls¡slæt

karlsk

adj. _ kå¿lsk

[< Ìkarl 5; spredt i Him]

= voksen; stolt. han forsøgt å si kaalsk uv _ om en Knejt der begønt aa røeg Piev, ban aa sakritier = han forsøgte at se voksen ud; om en knægt, der begyndte at ryge pibe, bande og svovle (jf. sakken¡tere). FleskumH (Him). han bløv hiel kaaelsk af det støk arbej = han blev helt stolt af det stykke arbejde. GislumH.

karlsenkarls¡slæt
Sidens top