karl·folk
karlsen| karl·folk | karlsen |
adj. _ kå¿ls
[< Ìkarl 5; spredt i Him, spor. i Ommers´Ø og Hards´MV; syn.: karlet]
= mandig, stor på det, vigtig, stolt, indbildsk, kæphøj, overmodig; rask (efter sygdom). Drenge lagde sig tidligt efter at bruge Kraftudtryk, det lød kåels ¨ og gav Autoritet. HimmerlKjær.1948.287. kåls (bruges) mest om en person, som har det meste i munden: pralende, vigtig. Ommers. han æ så kå¿ls i æ moñ¶ (= han er så karls i munden) = stortalende. Vestjy (F.). "han er helt karls igen" = han er helt rask igen. Ommers. (overført:) kå¿ls (bruges) ogsaa om Heste og Tyre og i det hele (om) Handyr, naar de blive altfor kaade og modige. Røjkjær.Opt.
| karl·folk | karlsen |
| Sidens top | |