karle·ynde
karls| karle·ynde | karls |
subst. _ spor. også optegnet i sing. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end.
[< Ìkarl 1, Ç´folk 2; spredt afhjemlet; syn.: mand·folk x]
= mandsperson; mænd. hañ æ he¿Ï pæ¿n åw èt ¡kå·ÏªfåÏk å ve· = han er helt pæn af en mand at være. $Hundslund. èt dø©ti kå·ÏfåÏk æ han = en dygtig mand er han. $Vorning. law a war Kåel, da war der Kåålfolk te = da jeg var karl, da var der mandfolk til. SStef.Awt.27. Æ kåelfolk sad (ved middagsbordet) altid på bænken, pigerne på skamlen, konen på enden af skamlen, manden ved bordenden. AarbHards.1952.110. nå wi kam ¡eñ¶ i è ¡kjÉr·k, så ¡gik è ¡kweñ·®fòlk te ¡wenstrè, å è ¡kå·l®fòlk te ¡hÒj·rè å ¡so§t dæm = når vi kom ind i kirken, så gik kvindfolkene til venstre og karlfolkene til højre og satte sig. Thy. di kòòlfålk hòr i·n få¡sta¿j på å løs ka¡tøflèr = mandfolk har ingen forstand på at sortere kartofler. AEsp.VO. æ kå·lfålk håj æn hyw¶ ¡sel§kiªhat næ¿r di sku vær pæ·n _ mæn hæjsèn håj di ka¡skæt = mandfolkene havde en høj silkehat, når de skulle være pæne, men ellers havde de kasket. Skautrup.H.I.179. ¡kweñ·¡tre·sko war ¡blåµkªlæj¶è, ¡kå·ÏªfåÏks di war ¡fje§tªlæj¶è = kvindetræsko var (af) blanklæder, mandfolks de var (af) fedtlæder. $Ræhr. di bløv bodde warm’ aa gue, naar di bløv wulket, aa de war wi Kaaelfolks Bestelling = de (dvs. »hoserne) blev både varme og gode, når de blev »valket, og det var vi mænds arbejde. Thy. (spøgende:) di kwej·fålk å di kò·lfålk æ di wæst me·skèr, dær æ te = de kvindfolk og de mænd er de værste mennesker, der er til. $Børglum. hun hår wot får næ¿r ve kå·lfålk = hun har været for nær ved karlfolk _ om den gravide pige. $Vroue.
| karle·ynde | karls |
| Sidens top | |