karle·stykke
karlet·hed| karle·stykke | karlet·hed |
adj. _ (l/Ï K 4.8:) kå·lè Nørrejy; ka·Ïè alm. i SønJy; Áka·Ïè $Rise (og formentlig i øvrige TonalOmr (K 1.3)).
[< Ìkarl 5; Midtjy (dog kun spor. i NDjurs og SDjurs), Sydjy og SønJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= mandig, stor på det; vigtig, stolt, indbildsk, kæphøj, overmodig. Han traavve, han sie kaale ud, næ han røgge piev = han tror, han ser karlet ud, når han ryger pibe. Ommers. hvis et barn var sluppet godt fra et stykke arbejde, var han "slem kååle" (meget glad og stolt). SVJy. "han æ så møj kååle i daw". "Ja", råft Marius indd i æ seng, "i daw ka a leg i æ seng udden kjæp" = han (dvs. en syg) er så vældig karlet i dag; ja, råbte Marius (den syge) inde i sengen, i dag kan jeg ligge i sengen uden kæp (dvs. stok). Fredericiabogen.VII.26.
| karle·stykke | karlet·hed |
| Sidens top | |