karle·stol
karlet| karle·stol | karlet |
subst.
[< Ìkarl 5; spor. i MØJy og Vestjy´S]
= tungt, svært stykke mandfolkearbejde. Kå·lstøk = svært udført Arbejde, en Karl værdig. MØJy. vi hår hå¿Û kwiñ·fålk, dær ku sto¿ i æn ski§p o smiÛ æn tyñ råw o si rø§k, o de ær æjsèn æn kå·lstø§k = vi har haft kvindfolk, der kunne stå i en skæppe og smide en tønde rug op på ryggen, og det er ellers et karlestykke. $Darum.
| karle·stol | karlet |
| Sidens top | |