kar·klæde
ÇKarl| kar·klæde | ÇKarl |
Se også ÇKarl (mn.), Èkarl (adj.)
subst. _ (a/å/ò K 2.3; l/Ï K 4.8:) kå¿l/kò¿l Nørrejy, ka¿l/ka·l (K 1.1) SønderjyÌ. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; (i betydning 9 slutn.) neutr. _ plur.: (l/Ï K 4.8:) kå·l/kò·l NørrejyÇ; ka·l/Áka·l Sønderjy (K 1.9)È.
\ Ìdog kå¿l $Mandø; også kå·l Fjolde´S (DSt.1919.69); Çmht. detaljer i NJy se AEsp.Nordjysk.II.142; Èogså karls $Fjolde.
A. om mandsperson.
1) i alm. (uden sigte på bestemt alder el. social position) [syn.: karle·menneske, karl·folk] Mand bruges (normalt) ikke som Modsætning til Kvinde ¨ for at betegnet Kønnet. Her bruges Kaal. Lars.Ordb.170. i gamèl daw· so æ kå·l ¨ ve æ ¡søñèrªsi· i æ kjær§k = i gamle dage sad karlene (dvs. mændene) i sydsiden i kirken (og kvinderne i nordsiden). Skautrup.H.I.160. æ ¡ka·l ska ¡fram å se· æ be¡sætnèµ = mændene skal (efter at gæsterne har fået middag) frem (dvs. ud i stalden) at se besætningen. $Rømø. de sku ¡to¿ ¡ka·Ï (el. ¡to¿ mañ¶) ¡te¶ å ¡træ§k æ ¡sli·fsten = der skulde ¨ 2 Mand til at trække Slibestenen. $Vodder. hwa æ ¡de få èt pa ¡kå·l (= hvad er det for et par karle), hvis man ikke kan se, hvem mandspersonerne er. $Bjerre. (talemåder:) Braw Kål hytte sæ sjæl = brav karl klarer sig selv (jf. Çhytte 1). ØH.1940.109. do ær èn betè oñèrsåt kå¿l lisom æ stårk = du er en lille undersætsig fyr ligesom storken (dvs. langbenet, modsat hvad indledningen lægger op til). Vestjy (F.). \ faste forb.: bitte/lille karl (el. lign.) = dreng, barn [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] Konen ¨ fik saa voldsomme Smerter, som skulde hun ha’ "lille Kaal" (dvs. som om hun skulle have barn). AarbVends.1922.223. Den Tie A war en bette Kaal, aa gik aa utted Foer = den tid (dvs. dengang) jeg var en lille fyr og gik og vogtede får. Blich.EB.26. di bette Kaal ¨ vil jow saa gjan ha’ en Klaak lissom anner ung’ Mennesker = drengene vil jo så gerne have en »klokke (dvs. et lommeur) ligesom andre unge mennesker. AarbThisted.1944.92. en betè grañ¶i kå¿l (= en lille kvik fyr, jf. granner), især brugt om børn. $Vroue. _ den gamle/lede karl = fanden [spor. i Vends] (hun) havde Ord for at have mere Samkvem med den "lie Kaal" (= lede karl), end hvad godt var (idet hun mentes at kunne hekse). AarbVends.1925.96. _ denne karl! (ed). Udraab, Forsikringer ¨ istedet for Egentlige Eder og Forbandelser: denne Mand! _ denne Karl! (jf. dæleme). *MØJy (HBrøchner.ca.1810). _ min karl! (ed). Jøsses, min Kaall! ¨ en slags Drenge´Eed. *Melsen.1811. det er min Kaal godt gjort. *Him. _ barn/mænd og karlene! (ed). en gammel mild ed (er:) ¨ de er Baan aa Kaalen sanj = det er ved Kristus og Apostlene sandt. *Lars.Ordb.7. jøsès mæçj¶ å kò·lèn (= jøsses mænd og karlene), spøgende udtryk i forundring, beundring, bestyrtelse (jf. hille·mænd). *$Hellum. _ være bitte karl (= være forlegen, bange) se bitte·karl. _ være skidt karl. wæ skit ¡kå¿l (= være skidt karl), dvs. føle sig dårlig, svag, syg. *$Torsted. _ være stram/svær karl = være rask efter sygdom. æ hå wæt ¡møj¶ ¡sy©¶, mæn ¡no ær æ ¡swæ¿ ¡kå¿l i¡jÉn = jeg har været meget syg, men nu er jeg svær karl (dvs. rask, oven på) igen. *$Torsted. (overført på dyr:) æ stu¶er kam sæ stram¶ kå¿el å löwèr læµµ ater dæñ¶ ti¿ = studen kom sig stram karl (dvs. blev rask og stærk) og levede længe efter den tid. *Hards (Efterslæt.241). \ (i genitiv:) (´)karls = (´)mands [1670: 20 Karls Slet (som mål på engareal) (AarbVendsFL.48); spor. i Nørrejy] Når tørv skulle købes, blev de benævnt "en karls skær", hvilket betød de tørv, en karl kunne skære på en dag. DjursNH (AarbAarh.1970.63). di west gu¶è beskji¶en åm¶, hwò manè kåls slæt di ha·Û i 浶 = de vidste god besked om, hvor mange mands slæt (dvs. dages høhøst med le, jf. slæt x) de havde i engen. Kvolsgaard.L.44. jÉj mÉ sywkåls størk = en (person) med syv mands styrke. Grønb.Opt.80.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = ung mand; stor, konfirmeret dreng; ungkarl. (talemåder:) ¡dr浶 ¡wa¶ a, ¡maçj¶ bløw¶ a, ¡kå¿Ï ¡wa¶ a ¨ ¡o¬è = dreng var jeg, mand blev jeg, karl var jeg aldrig (om tidligt gift mand). $Gosmer. æ ka·l skal æn se¿ ætèr æ ho¿j, æ pi©èr ætèr æ be·n (= karlene skal man se efter hovedet, pigerne efter benene), dvs. (dér skal man) se rent linned som bevis på, at de holder sig smukt. VSønJy (F.). (med spil på betydning 5:) da ¡a wa kå¿l, da wa dær kå·l te = da jeg var ung mand, da var der karle (dvs. rigtige mænd) til. $Vroue. \ (også) = ugift mand (selv om han ikke længere er ung). han wa ¡gamèl ¡kå¿l, eñèn han blÒw ¡gywt = han var gammel ungkarl, inden han blev gift. $Torsted. En gammel Pebersvend bliver altid (ved med at hedde) Kaal og kaldes ikke Mand. Lars.Ordb.170. En mand, der forbliver ugift, kaldes undertiden (fx) ¡Kòò¶l Jæns ¡Krestjan (= karl Jens Kristian) ¨ især når der er en anden i nabolaget, der er gift; denne kan da kaldes Ma¶j Jæns Krestjan (= mand Jens Kristian). ØHanH (AEsp.VO.). \ (også) = "rang" ved ringridning. Rangfølgen ¨ "Konge", "Kronprins" og "Prins" kendes ¨ men den gængse Rangforordning for Sejrherrerne er "Konge", "Karl", "Dreng" og "Øltapper". *Angel (FDF.VI.145).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tjenestekarl [alm. undt. SSlesv; syn.: svend x] ka·Ï (kan betegne) èn ¡awÏs¡ka·Ï, èn ¡añèn¡ka·Ï, èn ¡dawlönè, èn Áröj·tè (= en avlskarl, en andenkarl, en daglønner, en røgter). $Øsby. æ ska ¡úè å fæj·st en kå¿l = jeg skal ud at fæste en (tjeneste)karl. $Ræhr. è ¡ka·Ï sku bæ ¡op, de kuñ è ¡dræµ it ha mæ å ªgyè = Karlen skulde bære op (dvs. bære Korn på Loftet), det kunde Drengen (dvs. tjenestedrengen, jf. dreng 2) ikke have med at gøre. $Als. (de har) böjn ¡o¬· æ ¡ka·l å ¡pichè fra e ¡he·lè ¡bë ¡mæ ¡te dæ ¡brolop = budt (dvs. inviteret) alle karle og piger fra hele byen med til deres bryllup. HostrupD.II.2.80. næ· Ûèr i gamèl da·w sku væ·r re©ti ba¶l, så ku de føst blyw te nå¶Û, næ· i fæk samèlt di rajs kå·l, di ålbåre pi©èr å o·s mo¡sik = når der i gamle dage skulle være rigtigt bal, så kunne det først blive til noget, når de (dvs. man) fik samlet de Randers karle, de Ålborg piger og Århus musik. NPBjerreg.ÅOmmers.10. I en Gaard hed Manden so·ren = Søren, og da Karlen havde samme Navn, blev han kaldt so·rèn ¡kå¿Ïèn = Søren Karlen. $Hundslund. _ (talemåder:) De ær træls å wær Bæls ¨ de ær prå¿l å wær Kå¶el = det er »træls at være tjenestedreng (jf. bæls 1), det er flot (jf. pral x) at være karl. AarbVends.1932.307. Do ær eñtj kò¿l, föri do ka go din sko¿r å drÉk din dram¶ = du er ikke karl, før du kan gå dine skår (dvs. høste med le, jf. skår x) og drikke din dram. $Børglum. i ve·n å stærk eµ¶, da gær æ ka¿l fra æ dreñ¶ = i »hvene og stærk eng, da går karlen fra drengen (dvs. dér viser det sig, hvem der har kræfterne). VSønJy. \ tjene (nogen) for karl = være tjenestekarl [spor. i Vestjy og MØJy] han tjænt fu kå¿l manè o¿r æ§tèr, han wa gywt = han tjente for Karl mange År efter, han var gift. Skyum.Mors.I.119. (også:) o tijèn får æn hal¶ kå¿l (= at tjene for en halv karl), dvs. tjene to steder, 3 dage om ugen det ene, 3 det andet. $Darum.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = soldat [spor. afhjemlet] han ho tjend Kongen som en Ka’l (= har tjent kongen som soldat). AlmNordslesv.1876. De va mÉn kòlÉn lo søjÉr = det var, mens soldaterne lå »sønder (dvs. i syd, nemlig i de slesvigske krige 1848´1850). Grønb.Opt.148. (talemåde:) dr浶 war haçj, maçj blÒw¶ haçj, mæn kò¿l hår haçj òlè wa·t (= dreng var han, mand blev han, men karl har han aldrig været), kan siges f.eks om den, der bliver gift, før han har "tjent kongen". $Hellum. \ faste forb.: kongens karl = d.s. [muligvis < rigsmål; spor. afhjemlet] _ rød karl = d.s. (ud fra uniformens farve). *Grønb.Opt.70. *AarbVends.1917.122.
Forrige betydning - Næste betydning
5) = voksen mand (i henseende til styrke, dygtighed, erfaring, mod etc.). No va æ da en rigtig Kael = nu (dvs. efter konfirmationen) var jeg da en rigtig karl. SJyMSkr.1933.11. èn ¡døchte ¡ka·l te å ¡bru·ch en ¡le· = en dygtig mand til at bruge en le (dvs. høste med le). $Bov. de æ så myj¶ æn kå¿l te¶ å dryw· hans go¿r = det er så meget en karl (dvs. han er en virkelig dygtig mand) til at drive sin gård. Skyum.Mors.I.120. Han gjov sæ te aa møj Kaa·l = Han gjorde sig til altfor (jf. £a(´)) meget Karl, dvs. han havde for høje Tanker om sig selv. Schade.83. hun so (da han bejlede til hende), der war Kaal i e Fyr (= mand, mands mod i fyren). Løvig.K.149. de hæ’ gammel Præjst’ ¨ war nø Kaal, der kund dje Sager = de her gamle præster (dvs. præsterne i tidligere tid) var nogle mænd, der kunne deres sager (idet de fx kunne mane genfærd bort). Aakj.P.62. Do værst da olle bæt den Kå·l, va do hå·r væt! = du bliver da aldrig mere den karl, som du har været! (sagde en mand til sig selv, da han huggede sig i benet under brændehugning). Fjolde (DSt.1919.69). hanj ka gjø kåls arbe (= han kan gøre karls arbejde), om en stor, stærk og dygtig dreng. ØHanH. (talemåde:) Haj wa Kåèl i Seµèn, föri haj war è i Æn©èn (= han var karl i sengen, før han var det i engen, dvs.) Han havde uægte Børn, før han kunde bruge Le. AarbVends.1929.285. \ faste forb.: en farlig karl = gevaldig karl (jf. farlig 6) [spredt afhjemlet] do æ da æn fa·lè ka¿l (rosende). $Agerskov. (ironisk:) Han æ nok i de hiele en faale Kaal = han er nok i det hele taget en gevaldig karl (om en, der bl.a. spiller kort med høj indsats). Elkjær.JH.36. _ før karl (= voksen karl, mand) se Çfør 2. _ en grove karl (jf. grove 4) [spor. afhjemlet] æn ¡gråw· ¡ka¿Ï ¨ som Regel ironisk = en farlig Karl. $Vodder. han ær èn ¡gråw· ¡ka¿Ï o¡bach ve èn ¡pons = han er en grov ¨ Karl bag ved en Punch. $Vodder. _ halv karl. han ka go¿ får æn hal¶ kå¿l (= han kan gå for en halv karl), dvs. er ej karlestærk el. voksen. *$Darum. _ (være) en (hel) karl til noget = være dygtig til det [spor. afhjemlet] han ær èn ka¿l ¨ te å plåw· ¨ te å tæ·k ¨ te å kø·r èt pa he·st = han er dygtig til at pløje, til at tække (tag), til at køre et par heste. HostrupD.II.2.81. Mi Sön Niæls han ær æn hi¶èl Kå¶èl o æ A¶wær å æ Ƶ = min søn Niels er en hel karl på ageren og engen (dvs. dygtig til arbejdet dér, bl.a. høslæt). Hards. do e èn ¡ka¿l = du er en Karl (rosende _ til en Dreng). VSønJy. han æ bløwèn èn ¡hi¶èl ¡kå¿l = er blevet en hel karl (dvs. stor og stærk) $Ål. (ironisk:) de æ æn hi¿l kå¿l we æ bow¶èr = det er en hel Karl ved Bordet, han spiser meget. Skyum.Mors.I.120. _ en hård karl. (ironisk talemåde:) hanj ær æn hor kål i blød mog = han er en hård karl i blødt møg (jf. møg x). *ØHan. _ være karl for sin hat = kunne klare sig selv, magte sit arbejde [spredt afhjemlet] a er ¨ maj få mÉ sil å kòl få mi hat = jeg er mand for mig selv og karl for min hat. Grønb.Opt.44. _ være en karl i munden (jf. mund x). Han va en kaael i æ mund ¨ en gaavkjæv = han brugte store ord, var en »gabekæbe. *Hards. _ være en karl til tømmen. han è i ka¿l te tæ·mèn = forstaar at køre et par heste (jf. tømme x). *$Voldby. de Ér i kò¿l te tæ·mèn, dvs. han magter sit arbejde. *Vends (F.). _ stor karl. a) = voksen mand. lisom di sto·r ka·l = ligesom de voxne. *$Agerskov. _ b) = betydningsfuld, stærk, beslutsom mand; tilfreds mand [spor. i Nørrejy] Hvem der betalte Turen (fra Skagen til Frederikshavn på valgdagen), ved jeg ikke; men det var vel nok "di stue Kaal" (= de store karle, her: i partiet Højre). Tønnes.GSF.100. han væl gja·n spæl stu¶è kå¿l = han vil gerne spille stor mand. $Vroue. (ironisk:) Han er stuer Kål, hur der engen Får er = han er en stor karl, hvor der ingen fare er. AarbHards.1930.134. hwis æ ka ¡fo ¡så ¡mÒj, ¡så ær ¡æ ¡stu¶èr ¡kå¿l (= hvis jeg kan få så meget (i en handel), så er jeg stor karl), dvs. ovenud tilfreds. $Torsted. (med nægtelse:) A wa et stu¶er Kaa¶l, a ku slet e¶t sty·r em = jeg (dvs. hyrdedrengen) var ikke stor karl, jeg kunne slet ikke styre dem (dvs. køerne). Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = ægtemand [spor. i SSlesv; syn.: mand x] min ka·l hær ¡åw ªtoat = min Mand har også tækket (dvs. været tækkemand). $Fjolde.
B. (overført:) i videre el. anden betydning.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = (sær) fyr, kanut. dæ wa jo e·n, dæ ku snak mæ di kå·l = der var jo ingen, der kunne snakke med de karle (dvs. franskmænd fra et strandet skib). Vends (DF.X.121). Om nærige Folk hed det: "De gier idt dje Græwer hæn, di Kaahl" = De giver ikke deres Grever (dvs. fedtegrever, jf. grever) bort, de Karle. Ussing.Erritsø.189. (spøgende, om dyr:) Kållworm ¨ wa nowwe sluugwon Kåål = kålorm var nogle forslugne fyre. ABerntsen.M.8. \ faste forb.: god karl, gotten/gutten karl (el. lign.) = min/den "gode mand", min "fine ven"; "lille ven"; anvendt jovialt el. truende [< ¢god(´); spredt afhjemlet] gu ¡kå¿Ï (Fyren) var så slo·ten (flov, slukøret) som en ¡u¿Û ¡huçj¶ (= våd hund; jf. slotten x). $Gosmer. Han waar gal, æ skidrik, o skjælder gutten kaael da saa møj læstelig ud = han var gal, skiderikken (dvs. herremanden), og skælder gotten karl (dvs. røgteren, omtalt lige forinden) noget så læsterligt ud. Frifelt.SG.68. (sagt af moder til voksen søn:) Ja, bette gu’e Kaal, do fæk rele Go’eren wal billig = ja, lille gode karl (dvs. lille ven), du fik bestemt (jf. redelig x) gården lidt for billigt. HimmerlKjær.1935.446. nej ¡ho¬¶ no ¡let ¨ go ¡kå¿Ï (= nej, stands nu lidt, god karl!), til en, der går for vidt i en eller anden Retning. $NSamsø. de ska ¨ blyu Løuen, gwo Kaal! = det skal blive løgn, god karl! (dvs. min fine ven). And.GildeÌ.14. (spec., i bf., sagt til en dreng:) hÒÒr, do kòò¶li, ka do stek hen te mases = hør, du karl(en), kan du stikke (dvs. løbe) hen til Madses (for at låne noget). AEsp.VO. (spøgende, om dyr:) (også:) væn gutèn ka·Ï ªså fæ sæ ¡re·st så skal e huñ jo sna· reteÁre·è = når gutten karl (dvs. grævlingen) så får sig rejst (i sit bo), så skal hunden jo snart retirere (dvs. hurtigt trække sig tilbage). $Rise. _ skidt karl = mistænkelig fyr, dårligt selskab. No wa Laas ves o, te de wa en skit Kåel = nu var Lars vis på, at det var en skidt karl (idet den pågældende ikke ville oplyse navn og bopæl). *HPHansen.LF.41. Do hæ wæt en skidt karl olle daw! ¨ = Du (dvs. en meget tysksindet person) har været et dårligt menneske alle dage (sagt i 1919). *PBeck.D.44. \ (også, i talemåder:) som personificering (af vanskeligheder mv.). Sult er en haard Karl at drages med. *Vends (Melsen.1811). Lise Revls ¨ Kresten Busk og Mikkel Grøn, de er nouer slem· ka·l å kom i føllest me = krat (jf. revl x), buske og grønt, det er nogle slemme karle at følges med (jf. følgest 1). *VSønJy´N (jf. F.III.48 for nærmere forklaring).
Forrige betydning - Næste betydning
8) om myndig kvinde [spor. i Nordjy og Midtjy] de wòr èn ¡slem¶ ¡kå¿l, ªhijèr = det var en slem karl, hende. AEsp.Læsø. Dårt wa èn kras kå¶l, karre o et¶ wal li¶ = Dorte var en skrap karl, karrig (dvs. gerrig) og ikke vellidt. HPHansen.HÆ.66.
Forrige betydning - Næste betydning
9) = stort eksemplar, "fanden" (af dyr el. genstand). en var rænn mandhvolm, men de bløv en Støk Kaal = den (dvs. en tyrekalv) var rent »mandolm (dvs. helt ustyrlig), men den blev til "et stykke karl" (dvs. en stærk krabat). AarbThisted.1935.60. Fiskeren fremviser en stor Gedde: "Ve do ¡se en ¡ka¿l?" (= vil du se en karl), dvs. en stor Fisk. HostrupD.II.2.80. Karl = en Pæl, som sættes til Støtte eller Stive (dvs. afstivning). Samsø (Hansteen.ca.1825). ¡no fek vi da ¡bocht me e ¡ka¿l (= nu fik vi da bugt med fyren; sagt, da man havde) gravet en stor Sten op af Jorden. HostrupD.II.2.80f. de hæ· ¡ri·sªli·mèr wa nè trø·© kå·l = de her rislimer (dvs. riskoste (jf. lime x)) var nogle trøge karle, dvs. vanskelige at håndtere (jf. trøg x). $Jelling. twòn¶neren war no skarrp kòò·l å ha mæ å jÒr = tjørnene var nogle skarpe fyre (at have med at gøre). AEsp.VO. "Den Kål er gue", såj han æ Præst om Klør´Es = den karl er god, sagde han, præsten, om klør es. AarbHards.1930.118. en Kå¶l, di kaller Pi·r = en karl, de (dvs. høstpigerne) kalder Per (nemlig brændevinsflasken). Klastrup.T.65. \ (også, om stof) = "skidt, stads". ¡blårªlat de wè no ¡styw¶ ¡kå¿Ï te¶ è bè¡gøçj ªmæ = »blårlærred det var noget stiv karl til at begynde med. *$Gosmer. no ¡styw¶ ¡kå¿Ï (= noget stift karl) om Jord. *$Gosmer.
Forrige betydning - Næste betydning
10) = ed [< betydning 1 (forb. som min karl, denne karl); spor. i NJy] haj ba·ntj (el. sat) i òr¶nli kòò¿l æpå´de de war sa·j = han bandede (el. satte) en ordentlig ed på (det), at det var sandt. AEsp.VO.
11) (plur., i plantenavne:) arme karle = flipkrave (jf. JLange.ODP.II.695), gæslingblomst (jf. JLange.ODP.I.555) el. tusindfryd (jf. JLange.ODP.I.67) [spor. i Hards og Sydjy; syn.: rug·lus x] armkål = smaa hvide Planter, der komme tidlig paa Aaret. SVJy. wo ¡ar·m ¡kå·l ¡gro¿è, dæ ¡gro¿è ¡æ§ ¡møj¶ añt = hvor arme karle gror, der gror ikke meget andet (dvs. de kan gro på mager jord). $Ål.
| kar·klæde | ÇKarl |
| Sidens top | |