kar·klud
Ìkarl| kar·klud | Ìkarl |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡kar®klæde. _ afvigende 2.sms.led: ´®kle $Ræhr, $Torsted; ´®klè $Erslev, $Tvis.
[< klæde x; spor. i Vestjy, desuden $Storvorde; syn.: kar·klud 1]
= karklud. Æ Blus aa æ Skjowt bløw saa gjæmmeldrokken som nuh Kaarkle = blusen og skjorten blev så gennemblødt som nogen karklud (når hyrdedrengen måtte gå ude i øsende regnvejr). AarbMors.1926.97. (ved gilder blev der samlet penge ind) te æ ¡ko·©ªku·èn hiñè kå·rklè = til kogekonens karklud. Skautrup.H.I.280.
| kar·klud | Ìkarl |
| Sidens top | |