ka¡ribbes
kar·klæde| ka¡ribbes | kar·klæde |
subst. _ el. (med anden trykfordeling) ®kar¡klud ($Læsø), ¡kar®klud Vends, NVJy, Hards). _ afvigende 1.sms.led: ®kå´ $Læsø. _ afvigende 2.sms.led: ´®klu Vends; ´®kluÛ NVJy; ´®klu(r) Hards.
1) = klud til vask og aftørring af kar, fade, bord mv. [Nord- og Midtjy (dog kun spor. i Hards´S), spor. i Sydjy; se kort; syn.: fad·klud, kar·klæde]
 |  Tæt afhjemlet |
Te e jør Spaj a Bøtter ¨ ren mæ skul di ¨ ha kogi Voj a så i Skurvesk ¨ a sa skur a skrop a sen ætter vask å mæ Korklud = til at gøre spande og bøtter (mv.) rene med (efter smørfremstilling) skulle man have kogende vand og så en »skurevisk, og så skure og skrubbe og siden efter vaske af med en karklud. Vends. Efter Maaltiderne blev Bordet skuret med en Halmvisk, dyppet i Sand, og vasket og tørret med en Karklud. MØJy (AarbKult.1898.96). hon slasket ham om æ øre mæ æ karrkluj = hun »slaskede (dvs. slog) ham om ørerne med karkluden. MØJy. (spøgende talemåde, med varianter:) Værtinden, ved Sødsuppen: ta te¡båçj¶s, i fræmèt, wo ¡ejèn ¡ve¿Û, hwa dèr ¡æ; diè ¡lo¿ ¡karªklu¿Ûen (= "tag til bunds, I fremmede, vore egne ved, hvad der er"; der lå karkluden). $Gosmer. \ faste forb.: oldemoders karklud. hvor var det spændende at løbe langs strandkanten ¨ (ved) æ haw (= havet) og i den opskyllede tangbræmme at finde "rare sager", såsom æggeskalsklumper af den store »konksnegl, de lignede en vaskesvamp og blev kaldt for "oldemors karklud". *Hundebøll.Darum.23f. _ bære/holde nøglen til karkluden/karkluddøren = være »kogekonens hjælper ved gilde [spor. i Østjy, desuden Mors] (konen, der ved brylluppet skulle) tage sig af Opvaskningen ¨ blev nævnt som (dvs. blev kaldt) den dæ haald æ Løggel te æ Karklud (= den, der holdt nøglen til karkluden, jf. løgle x). SØJy. hun bær æ nø©èl ¨ te æ kå·rkluÛ da¿r = hun bærer nøglen til karkluddøren. Mors (F.II.511).
2) = viljeløs person [spor. i Nordjy og Midtjy] haj ær i rÉtji Kòrkluk (= han er en rigtig karklud), dvs. uden Karakter. Vends.
| ka¡ribbes | kar·klæde |
| Sidens top | |