ka¡raffel
karambo¡lage| ka¡raffel | karambo¡lage |
subst. _ (i·/iè K 2.2; ´r/´è K 4.9:) karak¡ti¿r/ karak¡ti¶èr Nørrejy (vsa. rigsmålspåvirket karak¡te¿r); også (med svækket 2.stavelse:) karèk¡ti¶èr MidtjyÌ, Sydjy; karè¡ti¶èr ØHanH, VestjyÇ, SØJy; *karete’r Him´SV; *karritÉ MØJy; (forvansket:) *c(h)araktör Djurs (Welling.ca.1840); *karritør Ommers, MØJy.
\ Ìvsa. karè©¡ti¶èr $Vroue; Çdog karè¡te¿r $Agger; også kara¡ti¿r $Erslev.
[< rigsmål]
1) = holdning, vilje; viljestærk person [spredt i Nørrejy] Han wa no saa fast en KarritÉ, te æn ku da hverkin hogg inn telle i ham = han var nu så fast en karakter, at man kunne hverken hugge eller stikke (egl. skære, jf. tælge x) i ham. PJæger.G.37.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bedømmelse [spor. afhjemlet] I hans unge dage da prækede han nu hejs godt, endda han var gåen ud med den ringest karritør = i sin ungdom prædikede han nu ellers godt, skønt han var gået ud (fra universitetet) med den ringeste karakter. MØJy (Krist.DS.IV.354).
3) = stillingsbetegnelse brugt som tilnavn. Charachtör bruger Bonden ofte om Bienavne (= tilnavne), der ei ender paa "sen": hans Navn er Jens, men hans Charachtör Bager. *Djurs (NBWelling.ca.1840).
| ka¡raffel | karambo¡lage |
| Sidens top | |