Çkar´
karak¡ter| Çkar´ | karak¡ter |
subst. _ med sideformen ka¡raffe. _ (l/Ï K 4.8:) ka¡rafèl alm.; *karaffe LBælt. _ genus: fem./fk. (K 7.2); mask. $Voldby. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< tysk Karaffe (via rigsmål) (om tilkomst af ´l se ODS.); spor. afhjemlet]
= rigsm. (til vand, vin etc.). nÉ¿ dæ kam i fræmè, så blÒw dæ sat èn ta¡lærkènfu¬ mɬ·maèr åpå bow¶rè, å maçj¶ fæk ka¡raflèn å è glas å sa å skæµ·kè = når der kom en »fremmed (dvs. gæst), så blev der sat en tallerkenfuld »mellemmadder (dvs. smørrebrød) på bordet, og manden (dvs. husbond) fik karaflen (med brændevin) og et glas og sad og skænkede. Vends (F.). Langs den vestre Væg (i gårdens stue) stod to Dragkister, hvorpaa der var opstillet Kaffekopper, Flødekande og Thekande, Karaffe med Glas og lignende. Ussing.Erritsø.55.
| Çkar´ | karak¡ter |
| Sidens top | |