ka¡pune
ka¡pøjster| ka¡pune | ka¡pøjster |
adj. _ ka¡put alm.; ka¡pot $Bov; *kapot Fjends (Aakj.UA.86).
[spredt afhjemlet]
= rigsm. (ødelagt mv.). Vistoft.ca.1825. hañ wa ræ¿n ka¡put (= han var rent kaput), dvs. yderlig medtaget, havde rent opgivet ævret. $Agger. \ (også) = fallit, ruineret [spor. i Nørrejy] kaput = (som har) mistet alt. $Havbro.
| ka¡pune | ka¡pøjster |
| Sidens top | |