ka¡pun
ka¡put| ka¡pun | ka¡put |
verb. _ ka¡pu·n Vends, $Vroue; ka¡puwn Vends (AEsp.VO.); ka¡puw·n $Erslev; kapow·n Hards; *kapoen MØJy´N. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Vends; (ptc.:) *kapuwnt Fjends.
[1670: (imp.) capuun (Gerner.Hesiod.184); < ka¡pun; spor. i Nord- og Midtjy]
= kastrere hane. \ (også, overført) = magte, vinde over nogen [med samme udbredelse] Om en mand der havde lidt et stort nederlag over for en anden: haj blÒw òr¶èntli ka¡puwnt (= han blev ordentlig kapunet). AEsp.VO. spøgende: a ska ka¡pu·n dæ! (= jeg skal kapune dig), dvs. "komme efter dig". $Vroue.
| ka¡pun | ka¡put |
| Sidens top | |