kante
kanter| kante | kanter |
subst. _ afvigende 1.sms.led: også kåç·tè´ $SSamsø. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®boñ $Torsted, $Rise, Als.
[< kante 1; spredt afhjemlet; syn.: kantning]
= bånd til at kante klæder mv. med (som værn mod slid og snavs). ¡dænªgoµ¶ kjåwÏèrèn nåÛ jo¿rèn war èt ¡kantªbo¿n fo¡nejèn for ¡it å stø·Û kantèn = dengang kjolerne nåede jorden, var der kantebånd forneden for ikke at støde kanten. $Hundslund. di ¡gamèl ka·l he ¡kåñ·tboñ· ve è ¡år·mga·f = de gamle karle (dvs. mænd) har kantebånd ved ærmegabene (jf. arm·gab). Als.
| kante | kanter |
| Sidens top | |