Çkant
kante·bånd| Çkant | kante·bånd |
Se også kanter (adj.), Çkantre (verb.)
verb. _ med sideformen kantre (betydning 2.2). _ (nt/ñt/ñtj K 4.5; længde´, stød´ og accentforhold K 1.5:) kañ·t/kañ§t/kañt /Ákañ(·)t alm.; kå÷ñtj/kåñtj Vends; kå·ñt $Lild, $Anholt, $NSamsø, $Tved; kå·nt $Voldby; Ákåñ·t Als; *kantre KærH (Vends), SletH (Him). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.2) alm.; kå·ñt hhv. kå¿nt $Voldby; også (i betydning 1) kañt hhv. kañ¶t $Hundslund; (ptc.:) også kå·ñtèn $Tved.
1) = sætte kant om; sy »kantebånd på [spredt i Østjy´M og SønJy´S, spor. i øvrige Jyll] ¡kañ·t èn ¡bow¶r (= kante et bord), dvs. sætte en liste langs kanten. $Torsted. i ÁgamèÏ Ádaw· blÒw è Ájækètè möjè Ákåñ·tè mæ ¡bo·ñ, Áæñ·tèn Áu¬·n hæ¬è ªå ÁsiÏ·kè = i gamle dage blev jakkerne (jf. jækkert) ofte kantede med bånd, enten uldne eller også af silke. Als.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = rejse/sætte (noget) på højkant.
2.1) = rejse (kasse el.lign.) på højkant (for at få den igennem dør el.lign.) [spor. afhjemlet] æ(r) æ knij¶bèns mæ æ plas, så kan·t æn en¶ = er det knebent med pladsen, så kant den ind. Skyum.Mors.II.59.
2.2) = sætte/rejse (tørv) på den smalle (lange) side (til tørring) [Hards´V, MØJy´SØ og størstedelen af Sønderjy (dog kun spor. i SSlesv), spredt i Hards´S, MØJy (±N), Bjerre og LBælt´N, spor. i øvrige Midt- og Sydjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
når Tørvene (dvs. de nylavede æltetørv) var tørre nok, sku di kañ§tès, dvs. de blev rejst op på Højkant (og sat i række, skråt for hinanden, til yderligere tørring). Hards (HPHansen.Opt.). di blew ¡føst ¡kañtèt (= de, dvs. tørvene, blev først rejst på kant) med hænderne ¨ de wè ¡mjest ¡kwiñ·ªarbèÛ (= det var mest kvindearbejde). $Bjerre. (vbs.:) få æ kañtèn fek vi fæm pænèµ æ tu·sèñt = for kanten (dvs. for at kante tørv) fik vi 5 »penning tusindet (dvs. pr. tusind). Sønderjy´S. \ (også) = sætte mursten på kant (på teglværk) [spor. i Vends, Hards´Ø og Sydjy] Når nystrøgne sten var blevet tørre nok til det, blev de kåntje (rejst på den ene højkant); senere blev de kåntje ¡om (= kantet om), dvs. vendt om på den anden højkant. AEsp.VO.
2.3) = "tippe" (trillebør) op (på en kant af ladet, for at tømme indholdet ud) [spor. i Vends] kå·ntj en boor (= kante en bør, jf. Ìbåre 1), dvs. tømme en trillebør ved at hælde den, så den hviler ¨ på forkanten eller oftere på et af dennes hjørner. AEsp.VO.
2.4) = vende (noget) om (på en anden kant/led) [spor. i Sønderjy] En Sten, en Bjælke kantes om, dvs. vendes. Hagerup.Angel.45. (garn, der skulle bleges, blev hængt op som store løkker vha. to vandrette, 3´4 m lange stænger:) saa hængtes Garnet med den ene Stang for oven og den anden for neden ud på »Garnstøtterne. Mens det hang der, kantede vi det om en Gang eller to om Ugen (dvs. vendte det, så det øverste kom nederst). Ussing.Als.86. \ (hertil:) kante sig selv. Han er så mat, at han ikke kan kante sig selv (= ikke kan vende sig selv) i Sengen. *Hagerup.Angel.45.
2.5) = kæntre [spor. i Vends, desuden $Lild; syn.: kantre] mæn dæj wa ¡òlså ¡kåñtjè ¨ ¡låñtj ¡uw ¨ ¡nåk æn ha¡la·n ¡dansk ¡mij¶l = men den (dvs. et tysk skib) var altså kæntret langt ude, nok en halvanden dansk mil (dvs. 10´11 km fra land). HvetboH. \ (også, transitivt) = få til at kæntre. (to små drenge i en robåd fik en stor helleflynder på krogen) mæn dæñ stronièÛ å spja§tèÛ så stærk tè dæñ haÛ nær kåñ·tèd pram¶èn = men den kæmpede imod (jf. stronnie x) og spjættede så stærkt, at den nær havde kæntret prammen. *Kvolsgaard.F.44. \ (også) = vælte (med vogn). han kå·nt mè lasè = han væltede med læsset. *$Voldby.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tilhugge træ/tømmer, især i forb. kante ¡op [spor. i Østjy´M og Sall] Kante op = Tilhugge et Stykke Træ, (så) at dets Sider bliver lige og rette. Ommers (Bjerregaard.ca.1810).
4) (om person:) kante sig = klemme sig frem (gennem snæver passage) [spredt afhjemlet] do ka kan§t di igjæm¶èl! (= du kan kante dig igennem), dvs. vende siden til og således komme igennem. $Darum. de wa e§t te¶ å kañ§t sæ fræm¶ får fålk = det var ikke til at kante sig frem for folk (så tæt stod man). $Vroue.
| Çkant | kante·bånd |
| Sidens top | |