kanskan¡ske

kanse

verb. _ kans ´èr ´t ´t Vends (Lars.Ordb.)

[muligvis sammenblanding af kannie og knejse x; spor. afhjemlet; syn.: kannie, kannike]

= knejse. \ (hertil:) kanse·nakket adj. kansnakke = som holder Nakken stiv og stram tilbage. *Lars.Ordb. kansnakè = højrumpet. *KærH (AEsp.VO.V.70).

kanskan¡ske
Sidens top