kan¡dittel
kane·agen| kan¡dittel | kane·agen |
subst. _ ka·n/kå·n (K 2.3) alm.; kò·n Vends; Áka·n TonalOmr (K 1.9). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: (ældre) kå÷n VendsÌ. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; kanèr $Vodder; (i betydning 3) *kanner SØJy´S (AarbVejle.1920.60).
\ Ìom assimilation af bf.´endelsen, se DF.XXXII.47f.
1) = (stor) hestetrukket slæde [alm. (± Sønderjy´S og Als, og vist yngre glose i hele SønJy samt SVJy´S); syn.: slæde x] Om Vinteren naar der er Sne paa, bruges en Slæde i Stedet for en Vogn. Lidt finere er en Kane. Vends. i en kòòn er der a·gstu·l som i i fjÉ·wuw¶n ¨ i (en) slee ¨ bare en a·gfi¶l = i en kane er der agestol (dvs. polstret sæde) ligesom i en »fjedervogn, i en slæde (er der) bare en agefjæl (dvs. et bræt at sidde på)(jf. dog mælke·kane). AEsp.VO. \ (hertil:) kane·dræt = seletøj til kanebrug [< dræt 2; spor. i NVJy] _ kane·føre = godt føre til kanekørsel [spor. nord for rigsgrænsen] _ kane·klokker, kane·bjælder (alm. plur.) = klokker hhv. bjælder på »kanedræt [spor. nord for rigsgrænsen]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = børneslæde, kælk [Thy´M og ´S (± Thyholm); se kort; syn.: kælk, slæde x]
 |  Tæt afhjemlet |
å kyr i ¡kå·n ¨ ¡ni¶èr å æ ¡ba§kèr ¨ a¬· è ¡knÉj§t ¡haÛ· èn ¡kå·n = at køre på kælk ned ad bakkerne; alle drengene havde en kælk. HassingH. De kååst allti en krones penng dengong a fo lawwe en kåån ¨ op’ we a tæmmeer = det kostede altid en krones penge dengang at få lavet en kælk henne hos tømreren. EFrost.FK.10.
3) = fladbundet båd, anvendt til jagt, fiskeri og transport i lavvandet område; opr. blot en udhulet træstamme (jf. knub·skib), fra 1800´t. en særlig type fladbundet jolle, fx hjertinger·kane (ill., under navnet hjerting·pram: ChrNiels.DB.87) el. skæl·kane (ill.: RibeAmt.1941.314) [< gammeldansk (jf. SprKult.XIII.59); spredt i kystsogne langs den ydre del af Vejle fjord (men dér forældet), desuden kystsogne langs den nordlige del af Vadehavet (fra Skallingen til Mandø, hér muligvis støttet til nedertysk kahn)] saa langt hen som ind i forrige Aarhundrede (dvs. 1800´t.) brugte Beboerne i Gaardslev Sogn ¨ udhulede Egestammer, som de kaldte Kanner, til Fart paa og over Fjorden (dvs. Rands fjord, som løber ud i Vejle fjord), baade naar de skar Rør ved Bredderne, fiskede paa Fjorden eller agtede sig til Fredericia. AarbVejle.1920.60. der dreves (i midten af 1800´t.) ikke saa lidt Fiskeri i Fjorden (dvs. Rands fjord), og der laa da gerne nogle Smaabaade ¨ fladbundede Joller, der her kaldtes "Kaner" ¨ Kanerne herude bestod af to mere højsidede, næsten trugdannede Baade, spidse i Enderne. AarbVejle.1941.147+143. Som de øvrige beboere på Langli (en lille ø nord for Fanø) havde vi ¨ fladbundede både, de såkaldte "kaner" ¨ man havde brug for den faldbundede båd til at sejle fisken ind fra bådene (der lå for anker) på rheden (= ankerpladsen, jf. red x). CSør.E.I.9. Til Østersfiskeriet havde vi en Robaad, en stor fladbundet Kane. SkastH (SVJy). Fandt man ud af, hvor ænderne var, lagde man sig på kanen (jf. skyde·kane) og skubbede sig fremad med føreren i midten (til man kom på skudhold). Fanø. Ethvert Fartøj, der tog paa Skælbankerne (= muslingebankerne, jf. skæl x), havde en fladbundet Pram med; den kaldtes en "Kaan". De største af disse kunde laste 15 Td. (= ca. 1700 l) hvide Skæl. SVJy (RibeAmt.1941.314).
| kan¡dittel | kane·agen |
| Sidens top | |