Ìkammer
kamme¡rat| Ìkammer | kamme¡rat |
Se også Ìkammer (subst.)
subst. _ (´er K 6.2:) kam¶èr alm.; kamèr spor. afhjemlet. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur. (sj.): ´e (K 6.4).
[muligvis < Ìkammer 5, idet "håndtag med buet underdel" (jf. ndf.) måske kan ligne et lille rum i redskabet; Vends (±S), Hards (dog kun spredt i ´Ø), spredt i Vends´SV, ØHan, på Læsø, i Him´NV, NVJy´S og SVJy´N, spor. i øvrige SVJy; se kort; syn.: spade·kammer x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= håndtag (evt. med buet underdel), tværpind på (enden af) redskabs skaft, især på spade, men også på fx bådshage, »randekniv, stor sav, ålejern. kam¶mer ¨ lukket håndtag (dvs. formentlig med buet del under tværpinden) på spade, hvad enten det er anbragt i skaftets øverste ende eller lige over døllen (dvs. den del af redskabet, hvori skaftet er fastgjort, jf. Ìdølle). AEsp.VO. Ved Afskæringen (af øverste tørvelag) staar Manden bøjet og sætter den Haand, med hvilken han omfatter Kammeret, mod sit ene Laar, og ved Hjælp af Haand og Laar trykkes Spaden ind i Mosejorden og afskærer Tørven. Vends. (en »kløvesav) trækkes med 2 Håndtag (¨ kamèrèr) ¨ op og ned (bruges ved Tömmerarbejde). $Hurup. (skaftet på en »savlyster var 3´6 m langt:) Paa Stangens øverste Ende var en Tværpind som Haandtag, og den kaldtes "æ Kammer" (= kammeret). Holmsland (SprKult.XVII.121).
| Ìkammer | kamme¡rat |
| Sidens top | |