kamme
Çkammer| kamme | Çkammer |
Se også Çkammer (subst.)
subst. _ (´er K 6.2:) kamèr/Ákamèr (K 1.9) alm.; kam¶èr NØJy, Djurs, MØJy´Ø og Fjends´Ø, desuden (i betydning 3.3) NJy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´e (K 6.4) alm. (med tab af evt. stød undtagen på Samsø).
1) = (mindre) værelse/rum i hus [syn.: Ìbur 3] I husmandshjem, hvor der kun var et par rum med kammernavn, kaldtes det ene ofte slet og ret kammeret, mens det andet fik en tilføjelse: fx nørrekammeret el. spisekammeret. AEsp.VO. eñ· i æ kamèr (= inde i kammeret); med Artiklen (dvs. med det nævnte æ foran) altid Spisekammeret. Mors. \ (spec.) = rum til opbevaring el. lign. (fx mælke´, salt´, spise´, øl·kammer) [spredt afhjemlet] Naar Malten (i en »malt·kølle) var passende tør, blev "Flagerne" (dvs. de brædder, den lå på, jf. Ìflage 3.1) taget bort, og saa faldt Malten ned i et Kammer, hvor den blev samlet sammen. LSJespers.SS.216.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = opholdsstue, dagligstue (i stuehuse i 1800´tals byggeskik) [SVJy´V, spor. i Hards´SV og SVJy´Ø; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
"kammeret", som var gårdens daglige opholdsrum (fandtes bagved køkkenet) ¨ et lille rum, hvor man kunne opholde sig, og som var sovekammer (idet der var to alkover derinde iflg. ill.). BStoklund.GL.22. En Dør fra Dagligstuen førte ¨ til Sovekammeret "æ Kammer" eller den egentlige Opholdsstue for Familien¨ Kammeret var tillige Familiens Spisestue. PPedersen.KF.31. I Vinteraftenerne samledes alle Gaardens Folk i "æ Kamm’r", den eneste Stue, der var opvarmet. Her havde enhver sit Arbejde at sysle med. Raunkj.VH.69.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = køkken [Rømø] Værelset ved Siden af ¨ var et Kammer (dvs. Køkken) med tæt Skorsten (dvs. ¨ et gammeldags Ildsted med Skodder for) (jf. skorsten x). SJyMSkr.1931´32.13. \ (hertil:) kammer·bord, kammer·dør = køkkenbord, ´dør. *Rømø.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = lille aflukke uden alm. indgang [spor. afhjemlet] Ved Enden af Alkoverne fandtes et lille Kammer (højst 1/6 af alkoves areal iflg. ill.) ¨ hvortil kun førte en Lem. Gulvet ¨ var fyldt op til Sengs Højde. Det brugtes til at sætte forskelligt hen i (dvs. som pulterkammer). AarbMors.1930.53. ¡òw·nøwèr è ¡ow¶n ¡dæ· wa¿ Ûèr ¡lisom èn betè ¡kamèr, dæ ku komès ¡eñ¶ ¡te a èn ¡lu·© = oven over ovnen (dvs. den opmurede bageovn) var der ligesom et lille kammer, der kunne kommes ind til ad en luge (og dér lå bageredskaberne). Thy (Balle.Opt.).
Forrige betydning - Næste betydning
5) (yngre) = rum til ladning i skydevåben; patronkammer. *AEsp.VO. *AEsp.Læsø.
6) i terræn. I Østergaard skov er noget, der kaldes Rask Halds kammer, det er en bitte sloge (dvs. lille lavning, jf. sloge x). *MØJy (Krist.DS.III.35).
| kamme | Çkammer |
| Sidens top | |