kami¡solÌkammer

kamme

verb. _ kå·m Vends, $Anholt; ko·m MØJy (vsa. kam·), $Jelling. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t Vends.

 Næste betydning

1) = kaste to plovfurer sammen til en kam, især forud for roesåning, kartoffellægning mv.; især i forb. kamme ¡op [< kam 3.1; spredt i NJy og Østjy´M, spor. i Vestjy´N og Sydjy] i æ føstèn kåmè vi æ ju¶èr åp te dæm ve¶ å vælt tåw¶ fuèr samèl, å så såj· vi åwèn o dæm; sin· såj· vi o flå¿r boñ¶ = i »førstningen (dvs. dengang man begyndte at dyrke roer) kammede vi jorden op til dem (dvs. roefrøene) ved at vælte to furer sammen, og så såede vi oven på dem; senere såede vi på flad bund (dvs. jord). $Vroue. (i slutn. af 1870’erne fik vi en) Roefrøsaamaskine, en lille en, der kunde bindes i den nærmer (= venstre) Hests nærmer »Skagle, naar vi "kammede op", saa naar vi var færdige med at "kamme op" var Roerne (samtidig) saaede. ØH.1936.76. \ (også) = pløje første fure i en ager. A hòr kåmt A·gærn åp, så do ka nåk bejø·j å plø· = jeg har pløjet den første Fure i Agrene (så du kan godt begynde at pløje). *BørglumH (Vends).

 Forrige betydning

2) kamme (hjul) ¡op = sætte nye tænder i mølles tandhjul, jf. kam·hjul [< kam 3.3; spor. i Nord- og Midtjy]

kami¡solÌkammer
Sidens top