ka¡lot
Çkalv| ka¡lot | Çkalv |
Se også Çkalv (subst.)
subst. _ (l/Ï K 4.8; stødforhold K 1.1:) kal¶/ka¶l/kaÏ alm.; kal¶è $Læsø; kaÏè $Fjolde, dominerende form i Angel; (spec. i betydning 2.6.1´2:) også kali spor. i Vends´NÌ; også ka÷l/kal· (K 1.3) spor. i Vends´VÌ. _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; neutr. Sydøst´ og Sønderjy (K 7.1)Ç. _ plur.: (l/Ï K 4.8; længde´ og accentforhold K 1.3:) kal·/ka÷l/kaÏ/ÁkaÏ(·) alm.; kalè $Læsø; (i betydning 2.6.2) *kaljer Frederikshavn; også kaÏè $Fjolde, spor. i Angel; også *kalfver Als (ChrHans.Elstrup.35).
\ Ìvel under påvirkning fra Çkalv; Çfor Bjerre dog kun i få ældre kilder, og overalt i ´N vsa. yngre fk.
1) = rigsm. (om koens unge til omkring 1´års´alderen). I min tidligste Barndom (ca. 1850) brugte Gaardfolkene ikke selv deres Kalve, men gav dem hen til Smaafolk mod at faa Skindet tilbage. Men saa begyndte nogle at koge Suppe (på kalvekød), nogle lavede Sylte. Hards. de føst wa dæ eµèn dæ vi¬· hæ kuñ· er ¡kal·kjör _ di ku e§t li· èr, de wa nöj ¡øwèrªtrow¶ = fra først af var der ingen, der ville eller kunne æde (dvs. spise) kalvekød; de kunne ikke lide det; det var noget overtro. Skautrup.H.I.249. Tidligere (dvs. i begyndelsen af 1900´t.) fik man ofte Steg af ¨ nyfødte Kalve. Der var mange, der tog Livet af dem ¨ saa snart ¨ Køerne havde kælvet. $Vodder. efter Jul vankede der i lange Tider ikke noget ¨ ferskt Kød, uden (dvs. undtagen) en nyfødt Kalv i Ny og Næ. Ussing.Als.80. ¡dæñ¶ ¡kal¶ ska le©ès ¡te = den kalv skal lægges til (besætningen), dvs. den skal ikke slagtes eller sælges. MVJy. Konens Morgenarbejde (på en gård) er: mal·k og gí æ kal· = malke og give Kalvene (føde). Skyum.Mors.I.229. _ Spæde kalve har let for at få diarrhé; deraf den ¨ almindelige talemåde ¨ de stú úr å¶ èr lisèm skit fræ æn spe¿ kal¶ (= det stod ud af det, fx med vand fra et afløbsrør, som skidt fra en spæd kalv). Skautrup.H.I.117. æ Klør ka spøhr æ Kall a gjelle Ko = (dén knægt kan) spørge Kalven ud af en kalveløs Ko, spørge En træt, spørge om det rent umulige. Noe´Nygård.P.97. Dæn æ gue o bind o æ Kall faa Lus (= den er god at binde på kalve for lus, dvs. imod lus), en tvivlsom Beretning, som man ingen Lid har til. SØJy. _ (i talrige talmåder, med varianter, fx:) hwes ¡masi ha ¡matj som haçj hò ¡mu¿, så frø¿s ¡ka¶l i ¡kow¶ å ¡maçj i ¡low¶ = hvis marts (måned) havde magt, som den har mod (dvs. agt), så frøs kalv i ko og mand i lo. JMJens.Vend.253. Hår et tå¶ Ku¶èn, læ et så ta Kal¶en meÛ = har det (dvs. omstændighederne) taget koen, så lad det tage kalven med. MØJy. Da en pige i Sunds var kommen galt afsted, trøstede Maren Pæjste hende: ja _ de æ e§t sår¶n o fo kal¶, som de æ o blyw åw·siñ (= ja det er ikke sådan, dvs. ligeså nemt, at få kalv, som det er at blive »oksen, dvs. følge sine drifter). HPHansen.Opt. Nær Uheld ska vær, ka æ Røjter lisse godt få en Kal som æ Tyr = når uheldet er ude, kan røgteren ligeså godt få en kalv (dvs. et barn), som tyren kan. AarbHards.1930.143. dæn stöst stúr hår åsè wot kal¶ = (selv) den største stud har også været kalv. $Vroue. De æ noue seen Kall’ og drej (= det er nogle sene kalve at drage) ¨ til dem, der har mange Børn, der er "sene" (dvs. tunge) at opdrage. Krog.Tyrstrup.181. Det er ild’, nær æ Kal den vil staang mud æ Kow = det er ilde, når kalven vil stange imod koen (dvs. når et barn vender sig mod sin mor). Aakj.HÆ.88. \ faste forb.: være med kalv = være drægtig (om ko) [spredt afhjemlet nord for rigsgrænsen] hon ær en ¡ræj·leµ, hon ær ¡et te å fo mæ ¡kal¶ = hun er en »rejling, hun er ikke til at få (gjort) med kalv. $Tved. (overført:) Kort Byg ¨ var vanskelig at nege op (= binde i neg) ¨ det blev let "med Kalv" ¨ Baandet kom til at sidde for højt, og saa "kælvede" det (= faldt nedenud), naar Negene skulde sættes i Hobe. Djurs. _ der er kalv i den/hende (el. lign.) = koen er drægtig [spredt i Thy´S, Sall, Hards (±Ø), SVJy og SønJy, spor. i øvrige Jyll (nord for rigsgrænsen)] ¡rÉj·leµs ¨ ¡såÛ¶èn æ Ûæ ¡nu·, dæ ¡blywèr, ¡så ka Ûæ ¡e§t blyw ¡ka϶ ¡í èm = »rejlings, sådan er der nogle (køer), der bliver; så kan der ikke blive kalv i dem. Thy. dæñ æ Áit te å få ªkaÏ i, dæñ löfè ¡om å löfè ¡om Áo¬Áti·n = den er ikke til at få kalv i; den løber om og løber om hele tiden (jf. løbe x). $Rise. _ få kalv = kælve, føde (om ko). No hå vi ind·höst, æ Kow¶ hå fåt Kal¶, å så hå vi wot te Åldt¶ers, så no tøk¶kes a, vi æ øwer de væst fo i O¶r = nu har vi »indhøstet, koen har fået kalv, og så har vi været til alters, så nu tror jeg, vi er ovre det værste for i år. TKrist.BT.20. _ tage kalv(en) (i koen) = føle, om en ko er drægtig. En Pranger skulle kunne ¡ta ¡kal¶i med fingrene, dvs. mærke, om koen er med kalv eller ikke, ved at støde med 2´3 fingre i siden af koen. *AEsp.Læsø. *DronninglundH (Vends). *MØJy (PJæger.S.5). _ (som lokkeråb til kalv el. ko:) kom´kalv! Når man kalder på Køerne, siger man: kom Kal! *Sundeved. _ (overført, spøgende:) købe kalven i koen = købe katten i sækken. *Rømø. _ få en kalv = kaste op [jf. ØMO.] han fek i kal¶ = (han) kastede op. *$Voldby. _ få/have kalven se pkt. 4. \ (hertil også:) Hver Gang jeg drog af Sted med "Kalven" (= violinen, opbevaret i en »kalveskindspose) under Armen. KSkytte.DE.129. Nu er ¨ æ swåt kal¶ ¨ ude = nu er den sorte kalv ude (af ovnen) (ved forvanskning af den sorte mand, jf. sort x). HPHansen.BB.84.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (overført:) om afvigende indre del.
2.1) = marv i træagtige vækster, især hyld [NVJy, Han, Vends´SV, Sall (med Fjends´N), Him´V, spor. i øvrige Nord- og Midtjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
¡så ¡sko¿r di jo è ¡eñèr ¡å¿ _ e ¡kal¶ å ¡de = så skar de jo (mhp. »løbbinding) det inderste (af pilekvisten) ¡af, kalven og det (dér). $Torsted.
2.2) "stok" i gulerod, kål mv. [NVJy, Han, Vends´SV, Him´NV, spor. i øvrige Nord- og Midtjy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Den inderste Rodstok (i gulerod) kaldes "æ Kal" (Kalven). Naar den skrabes ud og blandes med Sukker, har man et udmærket hostelindrende Middel. Lange&Seeberg.13.
2.3) = stejle i horn [spredt i Vends´SV, Han og Thy´NØ, spor. i øvrige Nordjy (±Ø); syn.: pirk x, slu x, stejle x, tap x] Kalle ¨ = Marv i Been. Becher.ca.1815. æ kal i æ hurn = kalven i hornet. Mors.
2.4) (på fugl:) Kal = den sammenkrympede Marvstraale i Fjerskaftet. *PKMadsen.Opt.
2.5) = "prop" (af ødelagt bindevæv) i midten af byld [spor. i Vends, Him, Midtjy´M og SønJy´SV; syn.: bylde·moder, egt, prik x] Det inderste af en byld hed "ethen" (jf. egt), sådan sagde mor og mormor, nu kaldes den "kali" (kalven). Vends.
2.6) = del af fiskeredskab.
2.6.1) = tragtformet indgang til ruse el. bundgarn, placeret inden for net´arme, der leder fisk hen til kalven [spredt i kystnære egne langs Vestkysten fra Vends til rigsgrænsen, spor. i øvrige Østjy] Forhen brugtes der ogsaa ruser til fangsten af laks i fjorden (dvs. Nissum fjord i Hards) ¨ der var ruser med 2 kalve og ruser med 3 kalve (anbragt i række). Da laksene var slemme til at finde ud af ruserne igen, brugte man gerne trekalvede ruser til laksefangsten. Hards (DF.XII.75). o¿lèn kåmè eñ¶ i ka϶èn å u¿Û åw de betè hwåÏ å ka it feñ te¡bå·© fræ ru·sèn = ålen kommer ind i kalven og ud af det lille hul (som fører ind i selve rusen) og kan ikke finde tilbage fra rusen. $Hundslund.
2.6.2) = poseformet del af vod, hvor de fangne fisk samles [spredt i Vends, spor. i øvrige Nørrejy (inkl. Vadehavsøerne)] Omkring 1900 brugtes i Hirtshals (ved fiskeri) udelukkende ¨ »skagengarn ¨ Selve nettet, den såkaldte ka¶l eller kalli ¨ var af tynd bomuldstråd. Tophøj.PR.73. Her lå ¨ hyttefade ankret op med levende rødspætter og torsk. Der lå ofte kaljer (net) fyldte med levende stenbider. Frederikshavn (ChrMads.TS.30). \ (hertil:) kalve·tøjr. kalvetøjr ¨ = tamp fra enden af kalven til tællen på et hornfiskevod (jf. telle x). Det hændte, at man mistede kalven, fordi den fyldtes med skidt, men havde man et kalvetøjr på, løsnede man dette ved tællen og halede voddet baglæns op, så det tømtes for skidtet. AEsp.Læsø.
2.7) = (skjult) kanal i ovn. Når ovnen var bygget færdig, så var kanalerne jo usynlige, og derfor fik de intet navn i folkemunde ¨ (dog) i Stenderup (på Vejle´egnen) kaldte man kanalen for en kal ¨ antagelig ¨ dannet som pendant til maltkøllens »gris. *HPHansen.BB.69.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (overført:) om fordærvet el. mislykket (indre) del.
3.1) = vådt indre af neg [Fjends, MØJy (±N), Sydjy (±SØ, ± Fanø), spor. i øvrige Midtjy, i Sall, NØJy og allersydligste Vends; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
det var især, når det var kløver eller andet grønt, at der kunne være en kalv (en våd klat) i midten af et neg. MVJy. Hver Dag maatte Hoberækkerne (= rækkerne af neg stillet til tørring) efterses og muligt væltede Neg (måtte) rejses, og under urolige Vejrforhold maatte Kornet ofte flyttes paa ny Stub, vendes og flækkes op (= løsnes) ved »Negbaandene, hvor Kornet var mest udsat for at spire. Der blev (ellers) Kalv i Negene. MØJy. Og (med al den regn) spirede det ogsaa midt inde i Negene. Spirerne sugede de faste Kerner slatne og tomme. De brændte sammen i en fugtig "Kalv", og naar Bertel stak Haanden ned i et Neg, røg det ham op i Næsen af ram Muggenhed. SElkjær.S.36.
3.2) = indre råd i træ [muligvis opr. et andet ord, jf. ØMO. kal] Kall ¨ = indvendig Raadd ved Marven i en Træstamme. Om et saadant Træ siges: der er Kall ijtj e (= der er kalv i det). *Lars.Ordb.112.
3.3) = sort plet i kartoffel [Sydjy (± Fanø, og kun spor. i ´SØ), Hards´SØ, Fjends´S, MØJy´SV, spor. i øvrige Midtjy (inkl. Sall) og i øvrige Østjy; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
de æ no sølle katøfler, dæ æ en kal¶ i¶ em = det er nogle ringe kartofler: der er en kalv i dem. SVJy.
3.4) = klægt indre i bagværk [spor. i Nørrejy] a skal eñtj ha Û¶èm, næ¿ dèr è ka¶l i Û¶èm = jeg skal ikke have dem (dvs. æbleskiverne), når der er kalv i dem. $Hellum. En ubagt klump inden i en småkage kunne kaldes en kalv. SVJy.
3.5) = halvstørknet klump el. trævl i mælk [syn.: hjank 1] Kall kaldes de sammenløbne Figurer, der dannes, naar Mælk hældes i Øl eller Øllebrød. *NSamsø. Når Mælken kom i Øllebrøden, og den var lidt sur ¨ så gik èn i ¡kaÏ (= så gik den i kalve), dvs. der blev sejge Klumper eller Trævler i den ¨ de è låvèn i ¡kaÏ (= det er løbet i kalve). *$NSamsø.
3.6) = ubrændt indre i teglsten. Klægsten er brændte teglsten, hvor markens fede gråblå klæg gør det ud for ler. Klægstenen bliver i brændingen mørkerød ¨ de havde en hård "klinkeagtig" overflade ¨ (men) hvis man slog en klægsten over, var der næsten altid en ubrændt "kalv" indeni. *SVJy (Hundebøll.Darum.6).
3.7) = "bussemand", snotklat el. lign. [Vends´MV, NVJy, Sall, Him´SV, MVJy, SVJy, VSønJy (nord for rigsgrænsen, ± Rømø), spor. i øvrige Jyll (± SSlesv, og sj. på Djurs); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
de wa en ¡òr¶li© ¡kal¶, do fek ¡a Û¶i ¡niès = det var en ordentlig bussemand, du fik af din næse (dvs. ud af næsen). $Torsted. en kal¶ = en kalv, snotstribe fra næse til mund. $Vroue. \ (også) = "søvn" i øjenkrogen [syn.: morgen·kalv x] kal¶ = klump af størknet slim ¨ i øjekrogen. *$Torsted.
4) få/have kalven (el. lign.) = få/have ondt (i ryg, lænd etc.) pga. høstarbejde med le [vel i tilslutning til betydning 3 (idet ondet føles som noget fremmed, der sidder i ens ryg/lænd); spredt i MØJy´S og Bjerre, spor. i øvrige SØJy, desuden én kilde fra Viborg´egnen; syn.: høle·kalv, slå·kalv] fo kal¶èn = stærk ømhed i lemmerne, som kan følge med høslæt eller andet arbejde, hvor man skal gå foroverbøjet. MØJy (F.). det var en Æressag, at man holdt ud til Enden (med dagens høstarbejde), selv om "Kalven", Trætheden, blev meget stor. ØH.1943.108. _ (mere generelt:) æ ¡dræµ hæ ªfån èn ¡kaÏè = Drengen har faaet ondt i Læggen (ved for haardt Arbejde). Angel.
| ka¡lot | Çkalv |
| Sidens top | |