kægl	lodden´anders

kægle

verb. _ kæ©·l/kæchèl/Ákæchèl (K 1.9, K 4.2). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm.; (præt. og ptc.:) kæ©è¬ hhv. kæ©¶è¬ ældre kilder i SønJy´NV.

 Næste betydning

1) (om gæs) = skræppe [vist < nedertysk kekeln (= sludre, jf. betydning 2), beslægtet med kagle; VSønJy´MØ, spredt i tilgrænsende egne af VSønJy og ØSønJy´N og ´V, spor. i SVJy´S; se kort; syn.: Ìgække, kække, skræppe x]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

kæchèÏ (om Gæssenes Lyd), (men) kachel (om Høns) (jf. kagle 1). $Brarup.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) (om høns) = kagle [formentlig < betydning 1; ØSønJy´M (naboområde til udbredelsesområdet for betydning 1), spor. i VSønJy´S og ØSønJy´N; se kort; fortrinsvis i ældre dialekt; syn.: kagle 1]

Tæt afhjemlet

e kåk gal, e Áhø·n Ákæchlè = hanen galer, hønen kægler. $Rise. (talemåde:) E Eg vil lære e Høne at kægle = ægget vil lære hønen at kægle. Kok.Ordspr.9.

 Forrige betydning

3) (overført) = kæfte op, lade munden løbe [spor. i SVJy og SønJy; syn.: kagle 3] keggele ¨ siges (om) at holde unyttig snak ¨ Hør, hvordan de sidder og keggeler. Varde (Tøxen.1698). \ (også) = skrupgrine. *$Løjt.

kægl	lodden´anders
Sidens top