Èjunge

junge·værk

Se også Ìjunge (subst.), Çjunge (subst.), Èjunge (verb.)

¢junge

_ verb. _ Ájoµ¶ $Øsby. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[af uvis opr., men formentlig beslægtet med Çgynge; spor. afhjemlet; syn.: Çjumpe]

= gynge op og ned (om/på hængedynd etc.); bevæge sig humpende. de Ájoµè = det junger, om Mosebund, gynger under Fødderne. $Øsby. så junger hun af sted med det = så humper hun (dvs. tiggerkonen) af sted med det (hun havde fået). \ (også:) å Ájoµ· = at junge, løbe hen over Isen, så den gynger. *$Øsby.

Èjunge	junge·værk
Sidens top