Ìjunge

Èjunge

Se også Ìjunge (subst.), Èjunge (verb.), ¢junge (verb.)

Çjunge

subst. _ joµ· _ genus: fk. _ plur.: joµèns alm.; *jungens(er) Mackeprang.Tønder.460.

[< nedertysk jung; $Fjolde, spor. i øvrige Sønderjy´S]

= dreng. a ¡joµèns di har ¡otèn ¡tombèªhæj ªfår = drengene de har altid »tumpethed for (dvs. tossestreger). $Fjolde. vi ha·j ¡joµèns te Ádrywèn = vi havde Drenge til Driven, dvs. som Klappere på Klapjagten. ØSønJy´S. \ hertil flg. sms.: junge(ns)·handel = handel, der annulleres [Fjolde; syn.: drenge·handel] _ jungens·tid = drengetid, drengedage. *$Fjolde. _ jungs·tøj = drengetøj. *KærH (SønJy).

Ìjunge	Èjunge
Sidens top