julÇjule

Se også Çjule (adv.), Èjule´ (sms.led)

Ìjule

verb. _ med sideformen jules (i betydning 2). _ (med samme vokalisme som i »jul; l/Ï K 4.8:) jyw·l Vends; yw·l NVJy, Him, Midtjy; ju·l SVJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t Vends, $Agger, $Vroue; ´ede (K 6.1) øvrige Nørrejy (og yngre form i Vends).

 Næste betydning

1) = fejre jul; gøre juleforberedelser [spredt i Vends, NVJy, MVJy´N, MØJy og SVJy´N, spor. i øvrige MVJy samt i NDjurs og SØJy´N] fa·r òm señ· yw·lt di fræ ¡yw·lªaw§tèn hi¶èl te hælè trej koµèr = før´om´sinde (dvs. tidligere) holdt man jul fra juleaften helt til helligtrekonger. $Vroue. \ jule ¡ud = slutte fejringen af julen [spor. i MØJy´S og SØJy´N] Helligtrekongers Aften ¨ "ywlede vi ud". Det var en fast Skik, at vi den Aften skulde have Æbleskiver. ØH.1937.38. i Dag (dvs. ca. 1700) juler de farlig ud (dvs. fester gevaldigt hen mod julens slutning). Horsens´egnen (SprKult.X.87).

 Forrige betydning

2) (upersonligt:) det juler, det jules (el. lign.) = det går mod jul, julen nærmer sig [spor. i Nordjy, SVJy´N og ØSønJy´N] een bestemt Dag i Begyndelsen af Adventstiden (sagde børnene) med straalende Øjne: "No kan en da sijk, te det begynder aa ywles!" = nu kan man da se, at det begynder at jules (nemlig når støbningen af tællelys til jul og vinter begyndtes). Lidegaard.BK.27. Det jules, naar Moder bager Klejner, brune Kager og Pebernødder. Klinting.UB.76.

julÇjule
Sidens top