jukset
Ìjule| jukset | Ìjule |
subst. _ udtale »kort (med noter). _ genus: fem./fk. (K 7.1) alm.; neutr. spor. i Østjy og ØSønJy´N (i bf. dog kun en enkelt kildeÀ); også mask. spor. i Vends´NÎ. _ plur.: ´er (K 6.2) spor. i Nørrejy; også *yw·l MØJy. _ gammel oblik form (i forb. til jule, i jule, førend jule): jyw·l Vends; yw·l $Lild; juw·l $Læsø; ju·l Haderslev.
\ Ìogså jøw¶l Skagen (AEsp.Nordjysk.104); Çvsa. yngre yw¶Ï; Èvsa. yngre ju¿l (dog juwl $Rømø); ¢vsa. yngre ju·Ï; £spor. også juwl ´N; også jywÏ $Bov, Angel; À*jy¶welt BørglumH; Îbf. jyw¶li HornsH (AEsp.VO.).
1) om højtiden; skikken med grantræ og gaver vinder først indpas i sidste halvdel af 1800´t. (jf. jule·gave 1, jule·træ 1); om juleskikke i øvrigt se Ord&Sag.2010.23ff.+39ff. samt amtshistoriske årbøger, fx ØH.1939.85ff., AarbHards.1952.110ff., SJyAarb.1944.204f. I dæj sidst Ug før Jyvl kam der ju monner fatte Folk mæ djer Korre på Armi ¨ a sò så: A vil jan be om e bette Kon te Jyvl te mæ a min bette Bøn = i den sidste uge før jul kom der jo mange fattige folk med deres kurv på armen og sagde så: jeg vil gerne bede om en lille smule til jul til mig og mine små børn. Vends. Yvl va gue, saa læng den vaa’e; men den haa’d Æn Stafens Maa’e = julen var god, så længe den varede; men den havde ende »stefansmorgen (26. december) (dvs. den var alt for kort). MorsNH. (spøgende:) A ska hå·w dæ mæ en grøn wost te jyvl = jeg skal huske dig med en grøn ost til jul. AarbVends.1942.219. _ (hilsner:) saa kam dæj gammel Sownfo eej a hjelst: Guds Fred, a glædele Jywl for jer ol i Stowen = så kom den gamle sognefoged ind og hilste: guds fred, og glædelig jul for jer alle i stuen. Vends. (spec.:) for 50 Aar siden (dvs. omkring 1850) var der endnu enkelte gamle, som ved deres Hjemkomst fra Kirken første Juledag med megen Pathos hilste ¨ i deres eget Hus: "Gudda aa ¨ hjels Christ, aa gledeli Jyvl i Jer Jyvelstov!" (= goddag, og hils Krist!, og glædelig jul i jeres »julestue!). Gaardboe.FV.240. "Gle·Ûèli© yw¶l" ¨ sku sÉjès, eñèn wi kam fòbij¶ dæñ fø·st bjÉl·k; hÉlès sku wi skrywès po bjÉl·kèn = "glædelig jul" (og andre højtidshilsener) skulle siges, inden vi kom forbi den første (lofts)bjælke (i huset); ellers skulle vi skrives på bjælken (jf. bjælke 2). Kvolsgaard.L.148. _ (talemåder:) jyw¶l ær i fråsèr, po·sk ær i sta·kèl, mèn peçj·s ær i spra·©èr = julen er en frådser, påske er en stakkel, men pinse er en pralhans (jf. sprager x). Vends. Æ yw¶l æ en øøland, æ poosk kom¶e, næ¿r en kand, æ penste æ en snær¶pkannd = julen er en ødeland, påsken kommer, når den kan, pinse er en »snerpekande (dvs. er nærig, fattig). Vestjy (Krist.Ordspr.147). De æ gue aa væ Baa aam Yvl = det er godt at være barn i julen. Thy. en anden jul kommer en anden »jule·aften. \ faste forb.: bære julen ud (el. lign.) = slutte julebesøg uden at have fået traktement [spredt afhjemlet] ænhwæ¿r, dæ kam¶ åm yw¶lèn, skul ha nÒj·; hɬÉs bor hañ djÉr yw¶l uw¶Û = enhver, der kom i julen, skulle have noget (at spise el. drikke); ellers bar han deres jul ud. Kvolsgaard.L.119. do må itj bæ vos æ ¡ju·Ï ªu·, di ska jo gjæ·n ha èn ¡skæµk añtè ªnåwè, fö· da sku¬ di ha èn ¡dram = du må ikke bære julen for os; man skal jo gerne have en skænk eller noget; før (i tiden) da skulle man have en dram (jf. jule·dram, jule·skænk). $Bov. _ gå ud med (nogens) jul = d.s. do ka ji os en Smaakagh; faa vi wel da entj go uk med det Jywl = du kan give os en småkage, for vi vil da ikke bære din jul ud. *Thise.LS.I.104.
2) om tidsrummet, hvor man holder jul. de wè ¡de ¡iw¶l i wa he¡rewè = det var den jul, I var herovre. $NSamsø. wi ska ba·© å brø·© å to klæèr te jyw·l = vi skal bage og brygge og to klæder (dvs. vaske tøj, jf. to x) til jul. Vends (F.).Te Ywl ba·©t vi Åwnèn ful¶ o Sæjteka·© å HweÛèkå·©. Vi spist ent Gråwbrø fæ·r ætè Heli tre Kåµèr = til jul bagte vi ovnen fuld af sigtebrød og hvedebrød; vi spiste ikke »grovbrød (igen) før efter helligtrekonger (6. januar). Djurs. der blev skaaren hakkelse (til hestefoder) "te aa waaer æ ywll øwwe" (= til at vare julen over). MØJy. di sku¬ ha ¡a·ªtåskèn iñ·n júÏ, æjsèn ¡å· æ ¡møs æ ¡kvårn = man skulle have aftærsket (dvs. tærsket færdig) inden jul, ellers åd musene kornet. $Rømø. _ (talemåder:) der er ett en or saa laang, det blywer dog Jul engaang = der er ikke et år så langt, det bliver dog jul engang. Frifelt.SG.196. O¶re ær åler så låµt, dær ær ja·wtrawlt te Jyw¶l = året er aldrig så langt, der er (alligevel) stort hastværk (jf. jage·travl) til jul. AarbVends.1932.325. jyw¶lèn wå·r te hÉlletre¡konger = julen varer til helligtrekonger. AEsp.VO. først til Kjørmes kommer Knuk /og genner Ywlen uk = først til kyndelmisse (2. februar) kommer Knud / og genner julen ud. NVibe.JD.19. (spøgende:) Det er "Ywl" til "Kjørmis" og "Halhelledaw" til "Puesk" (= jul til kyndelmisse og »halvhelligdage til påske; om perioden for julegilder, jf. jule·besøg). AarbThisted.1918.32. _ (i skikke evt. med baggrund i overtro, ofte udtrykt i talemåder:) da måt di it Áspiñ· èmæ¬ ¡ju·Ï å ¡nyå så fæk di ÁbåÏ· Áfeµè = da (dvs. dengang) måtte de ikke spinde mellem jul og nytår, så fik de bulne fingre. $Als. hièlè yw¶l mot dær eµèn teµ¶ go roj¶èn åm i huw¶sèn: rò§k å gå·rweñèr å dæñ¶ slaw·, for så blÒw djÉ fo¿r hwÉl·syg = hele julen måtte der ingen ting gå rundt om (dvs. måtte intet dreje rundt) i husene (dvs. gårdens bygninger): spinderokke og garnvinder og den slags, for så blev deres får rundtossede (jf. hvirvle·syg). Kvolsgaard.L.112. Den, der skommer Flød i Ywl, ska sult i Fast (= skummer fløde i jul, skal sulte i faste). AarbHards.1930.118. Hvern (= hvem) der sliber i e Jul (= julen), skal flå i e Påske, dvs. miste et el. flere af sine Kreaturer i Påsken. Kok.Ordspr.143. _ (vejrvarsler, ofte udtrykt i talemåder:) nær æ ¡haw kom ¡åp i æ júÏ vi¬· æt Átæj æ slæt om ¡somè = når havet kom op (dvs. det blev højvande) i julen, ville det tage slætten (dvs. ødelægge høhøsten) om sommeren. $Rømø. di no¡ti¶èrèt på bjeÏkèn hujn ¡vej¶èrèt wa imæ¬ ¡yw¶Ï å ¡nøj¶ªo¿è, hwæ ¡daw¶ sku gø et ¡aw¶ få èn ¡mo·nt = man noterede på bjælken, hvordan vejret var mellem jul og nytår; hver dag skulle afgøre det for en måned (i det flg. år; jf. jule·mærke). $Gosmer. en hwí yw¶l gir en grön¶ po·sk = en hvid jul giver en grøn påske. $Vroue. æn grön¶ el. mørk ju¿l gir æn hwi¿Û el. spes po·sk = en grøn el. mørk jul giver en hvid el. spids (dvs. mager) påske. $Darum. æn ly¿s ju¿l gir æn mørk la·i (= en lys jul giver en mørk lade), dvs. meget korn og hø. Sønderjy (F.). \ faste forb. med adj.: affalden(de) jul (om julens slutning) se af·falden 2. _ hellig jul. 1. og 2. juledag kaldes æ ÁhæÏè ¡júÏ (= den hellige jul), resten er æ Ásy©n ¡júÏ (= den søgne jul). *$Rømø. _ den søgne jul (el. lign.) se søgn x. _ lang som fra jul til påske = meget langtrukken. æn l嵶 pre·kèn øwèr e·ènt赶, så l嵶 som frå jyw¶l å te po·sk = en lang prædiken over (dvs. snak om, jf. prædiken x) ingenting, så lang som fra jul til påske. *Vends (F.II.882). \ faste forb. med præp.: om jul = i julen [spor. i NVJy, desuden $Agerskov] (hun) wa ¡hjæm· åm ¡yw¶(è)l = var hjemme i julen. Thy (DaDial.I.30). _ om julen / om æ jul = d.s [spredt i Østjy, spor. i Vestjy (± NVJy)] han fylèr o¿r om yw¶Ïèn = han fylder år i julen. $Vorning. aam æ Ywl (var vi) po Snøkaastning (dvs. ude at rydde sne for sognet) føst aa annen Ywldaa ¨ Treddi Ywldaa haaj vi fremmed (= havde vi gæster). VilbMøll.PS.III.35. \ faste forb. med verb.: ride jul i by, ride jul ind [spor. i SVJy´S og Sønderjy´V] ri ju¿l i byj¶ el. iñ¶ ¨ unge karle og mænd red juleaftensdags eftermiddag ud, fra sted til sted, blev trakterede, hvor de kom; så red de omkap, og når kirkeklokken begyndte at kime, red de hjem. F. _ træde julen i jorden = danse julen færdig ved sidste »legestue [spor. i Nord- og Midtjy] Træde Julen i Jorden, dandse den bort paa Kyndelmisseaften. Melsen.1811. De unge havde altid forhen en legestue i fastelavn, for da "traj di ywlen i jån" (= trådte de julen i jorden). Ommers (Krist.JyA.IV.4).
| jukset | Ìjule |
| Sidens top | |
}){kind=link}