juk	jukke·buks

jukke

verb. _ med sideformerne jukkie, jukre, jykke. _ juk Vends; jok Him´Ø, $Bov; jå§k $Vroue; juki $Voldby; jyk MØJy´S, Bjerre, alm. i Sønderjy; jåchèrè Als; jy§k $Darum. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. $Voldby. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; u.end. $Voldby.

[formentlig < tysk jucken, nedertysk jückern, men stedvis sammenblandet med jokke 1]

 Næste betydning

1) = bevæge (stødvis) frem og tilbage, op og ned el. fra side til side; gynge, vippe [spredt i Sønderjy´Ø, spor. i Østjy (± LBælt), på Mors, i Fjends og SVJy´S; syn.: Çhjunte, jukle] jykke (siges fx om) den, som sidder og vipper paa et Bret (= bræt). Plesner.1807. Drængiin juggi æpaa Isin = drengene gynger op og ned på isen. NØDjurs. Wællgøngen, Hængesækken juggi = mosejorden med vand under (jf. væld·gunge x, hænge·sæk) gynger. NØDjurs. (man) jukke (= jukker) ¨ når man ståer stille på Benene og bevæger Hofteleddet frem og tilbage; ligeledes når man rider. Sundeved. ser å jyk å e æn gam¶èl hæst (= sidde og jykke), dvs. ride paa en gammel Hest med stødende Gang. $Agerskov. \ (også:) jokè = ¨ bevæge under parringen (jf. fokke 1). *Him´Ø.

 Forrige betydning

2) = give stød, dunke (i finger mv., ved muskelsammentrækning el. pulsslag). de ¡jokè så i è ªfeµè = det banker så(dan) i Fingeren (dvs.) ¨ i en bullen Finger. *$Bov. (vbs.:) (jægeren føler) naar en Sneppe pludseligt hurler op ved ham (dvs. letter lige ved siden af ham, jf. hurle 1) ¨ ligesom et electrisk Stød, en Jukken i Fingrene. *Blich.XVII.70.

juk	jukke·buks
Sidens top