jukke
jukke·potte| jukke | jukke·potte |
subst.
[< jukke 1; spredt på Als]
= dreng, (lille) mand, der går på en sær el. sjov måde, går og dovner, snavser sig til el. lign. (han var) sån lil Jugebovs, dæ oldti gek rondt å va gemmel nade. Dæ va it de Plorregaf, te han it skuld hen å rach i = sådan en lille jukkebuks, der altid gik rundt og var gennemsnavset (jf. nattet x); der var ikke det mudderhul, (som) han ikke skulle hen at rage i. HAlsinger. (JyTid. 23/8 1953). \ (også) = sjov, livlig fyr. *AlsOrdsaml. E ledt galavde hæ han jo oldti væt ¨ Han va, som vi sæje, en ræchde Juggebovs. Han va fyldt mæ Stygge å Stræche, vo han kam langs = lidt livlig har han (dvs. en dreng) jo altid været; han var, som vi siger, en rigtig jukkebuks; han var fyldt med stykker og streger (dvs. påfund, "gale streger", jf. streg x), hvor han kom frem. *HAlsinger. (JyTid. 2/5 1954).
| jukke | jukke·potte |
| Sidens top | |