jugre
jukke| jugre | jukke |
subst. _ med sideformen jyk. _ juk $Voldby; jyk Vends, Bjerre, $Darum, $Agerskov. _ genus: neutr./fk. (K 7.1).
[< jukke; spor. i Østjy, SVJy og Sønderjy]
= ryk, stød; sæt. give et Jyk i Touget = ¨ et heftigt Træk (dvs. et hårdt ryk) i tovet. Plesner.1807. æ hæst gå æt jyk = hesten gav et stød (til rytter, under ujævn gang). $Agerskov. de ga è juk i ham (= det gav) et sæt i ham. $Voldby. \ (også) = tryk. (bygning af brønd ovenfra:) Det skete ¨ et par gange, at brønden (dvs. det, der hidtil var muret ned i brøndudgravningen) ikke ville skride ned. Så skulle vi alle mand op på toppen af brønden og give den et "jyk" (= et tryk, skub nedad ved at stå på den). *BarnVends.VIII.138.
| jugre | jukke |
| Sidens top | |