jage	jage·brændsel

jage·binde

verb.

[< jage 1.2, Ìbinde 6; spredt i Hards, desuden én kilde fra Fjends´S]

= strikke hurtigt, energisk (evt. i konkurrence med andre). o è veñtèr so¿r bode Lawst å An· å jaw·boñ¶ fræ ti·lè må·n te aw§tèn se¬è = om vinteren sad både Lavst og Ane og jagebandt fra tidlig morgen til sent om aftenen (som "hjemmeindustri", mhp. salg til omrejsende opkøbere). Hards. mange ¨ Gaardmænd gik altid "o jawbond" (= og jagebandt), naar de kørte Gødning ud, og naar Kvindfolkene kørte Mergel, hængte de Tømmen paa Armen og bandt under Kørselen. HPHansen.MH.113.

jage	jage·brændsel
Sidens top