ivrej

ivrig

adj. _ iwèrè SVJy; (v/f K 4.3:) iv·rè/ifrè, efrè, æfè alm. i SønderjyÌ; Áifrè $Løjt; Ájifèrè $Bov; efè Als; ywèrè $Fjolde; (rigsmålspåvirket:) iw(·)ri(©) NørrejyÇ. _ plur.: i alm. d.s.; Áefè $Als.

\ Ìogså ifèr Sønderjy´MØ og´S; Çspor af ældre el. mere dialekttilpassede udtaler: øw·ri© $Tolstrup; ißri KærH (jf. K 4.3); ib¶ri© $Agger (jf. Kort.nr.46); ivèri $SSamsø; *ifri(g) Vestjy´M og ´S; *yuer Vejle´egnen (GldgsSkæmt.4); spor. også *ywri(g), *jywri

[formentlig < ældre rigsmål; former med if´, ef´ muligvis påvirket af tysk eifrig]

 Næste betydning

1) = opsat på at komme i gang med, hurtig til at udføre (arbejde mv.) [alm., dog kun spor. syd for rigsgrænsen; syn.: jøver 1] iwri ætter å kom i by¶j = ivrig efter at komme i by (dvs. hjemmefra). AEsp.VO. \ (også) = urolig, nervøs (pga. iver) [spor. på Als] Áefè ¨ om heste og mennesker: vil ikke stå stille. $Als. \ (hertil, som subst. i neutr.:) iver. et ¡efè = uroligt barn. AlsOrdsaml.

 Forrige betydning

2) = ilter, hidsig, vred [spor. afhjemlet; syn. jøver 3] "No er a pinnede ifrig ¨ aa no ska do pinnede i Vælden!" = nu er jeg pinedød vred, og nu skal du pinedød i vandhullet! (jf. væld x). Him.

ivrej
Sidens top