is·tap
ister·bånd| is·tap | ister·bånd |
Se også en·sted (adv.)
subst. _ (´er K 6.2:) istèr _ genus: stof´neutr.
[< gammeldansk istær, jf. vestnordisk ístr]
1) = flomme (fedtlag om tarm og indvolde, især i svin) [spredt afhjemlet] fedtet fra grise kaldes ister, og det blev smeltet og brugt til at smøre på brødet. Hjemme kaldte vi det hvid fedt til forskel fra stegefedt, der var brunlig. Hards. æ istèr å æn go¿s ska vær ko¿¬ nær æn skjær æn ¡åp = isteren af en gås skal være kold, når man skærer den (dvs. gåsen) op. Skautrup.H.I.251. Blodet (til blodpølse) blandedes med groft Rugmel til en lind Grød, der tilsattes Krydderier og smaa Tærninger af Fedt (Ister) og fyldtes i Tarmene. AarbViborg.1930.105. Endetarmen (hos svin) har et lag ister, og derfor blev der en særlig god blodpølse af den, som manden i huset skulle have. AEsp.VO. vi kogte ogsaa Pølser og Stege hen i store Lerkrukker og smeltede disse til med Ister, saa kunde det holde sig meget længe. SVJy. Fårenes ister afsmeltedes, og talgen hældtes i fade for så, når det var stivnet, at blive taget af og gemt, indtil det kunne sælges (til lysestøbing). ØH.1970.95. _ (talemåde, med varianter:) Ister i Ol, Fjet i Koel, aa Gammeløl i Kruss = ister i ål, fedt i kål og gammeløl i krus. AarbThisted.1937.400. \ (hertil:) hare·ister. (husråd:) Hareister skal være godt mod bulne fingre, frost i fingrene (etc.). *$Løjt.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = klat "søvn" i øjenkrog efter søvn [Thy´S; se kort; syn.: fæg, Çgrat 3]
 |  Tæt afhjemlet |
istèr (også kaldt) må·ristèr, dvs. morgenister, materieansamling i øjekrogene. $Agger.
3) = rogn i fisk. istè = Hantorskens "Bukser" (jf. Ìbuks 3.1). *$Øsby. *Als.
| is·tap | ister·bånd |
| Sidens top | |