ister
ister·grever| ister | ister·grever |
subst. _ 1.sms.led: (´er K 6.2:) istè/Áistè´ (K 1.9). _ afvigende 2.sms.led: ´ªbo·ñ $Mandø; (også dominerende, tryksvagt:) ´®boñ/´®båñ (med samme vokal som Ìbånd)Ì.
\ Ìvsa. ´ªbo¿ñ/´ªbå¿ñ spor. i VSønJy.
[< ister 1, Ìbånd 10; Sønderjy, spor. i Sydjy´S; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= medisterpølse. i Isterbånd kom der småtskån Flæsktærninger, hakket Løg, Åldhand o Sålt = i medisterpølse kom der småtskårne flæsketerninger, hakkede løg, allehånde og salt. ØSønJy. De Gris sku haj væen slautet til Jivl, så haj vi haj både Isterbond, Lungbond, Trømmelpøls, Fædt (etc.) = de grise skulle have været slagtet til jul, så havde vi haft både medister, lungepølse, rullepølse (jf. lunge·bånd x, trimle·pølse x), fedt og meget mere. ØSønJy. Mange steder blev endog mørbraden ofret til medisterpølsen. Farsen blev fyldt i tynde tarme og saltet ned til senere brug. I Sønderjylland og på nogle af de sydfynske øer blev denne pølse iøvrigt kaldt isterbånd. OHøjrup.L.101. istèbåñ tørrede man ofte, så blev de skåret i skiver og stegt på panden, (de) kaldtes dolè (jf. Çdulle 2.3). $Emmerlev. Familie og venner lovede at give "et far mar" (= et fad mad) bestaaende af "bø·st å Áfå·Ïå· å istèbå·ñ" _ skinke, faarelaar og medisterpølse. Disse ting lagde man til side ved efteraarsslagtningen, naar der var et bryllup i vente. $Rømø. (juleaften) spistes Risengrød med Sukker og Kanel, saa Langkaal og Svinehoved og "Istebond", Medisterpølse. Sundeved.
| ister | ister·grever |
| Sidens top | |