én·spændt
énsted·gård| én·spændt | énsted·gård |
adv. _ med sideformerne en·steds, et·steds, en·stedens, et·stedens, (muligvis også) en·steder, et·steder. _ jÉstè, *jensteds, *jestes, jetstes, jÉstèns VendsÌ; jestès $Læsø; *jænstes ØHanH; jiste·r, jistèr $Agger; jistes, jistès Mors; *jenstejer, jænstæjer Him; *jestæjs, *jestejes SallÇ, FjendsÈ; jæstæjèr, jæstèr Hards; jestèns, jæstèns Mols.
\ Ìogså jistèr ´S, jænster ´SV; også e·stèr HvetboH; også istèr, jistèns, istèns BørglumH; Çogså *jestejer RøddingH (Sall); Èdog jestæj, jestè, jestès $Vroue.
[jf. al·sted (med sideformer), anden·sted(s) (med sideformer); vedr. formerne en·steder, et·steder jf. vestnordisk einstaÛar; Vends, spor. i øvrige Nordjy, i MVJy og på Mols; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= et (eller andet) sted. Etsteds heder omtrent: jestes, eller jester. Melsen.1811. a ku høer Jaahaan Katrin raaeb jiste laant hen = jeg kunne høre Johanne Katrine råbe et sted langt borte. Thise.LS.I.60. så wel a si mæ om ætter en gue Plads te dæ jænstæjer = så vil jeg se mig om efter en god (tjeneste)plads til dig et eller andet sted. HimmerlKjær.1952.278. de è e§t jestès dær ær nöj í è væj = det er ikke etsteds, der er noget i vejen (underforstået: men mange). $Vroue. nöj ¨ han hår gjæmt jæster hæ añ·stèr = noget han har gemt et eller andet sted. Hards (Steensberg.TN.45). \ (spec., om tid:) de’ var ¨ jester midt i Juli = det var engang midt i juli. *Klastrup.KPM.7. \ etsted andetsted = et andet sted [spredt i Vends, desuden $Agger] di war nåk tjøbt jester ajster = de var nok købt et andet sted. VennebjergH. I ma heller ta’ jestens ajstens hen = I må hellere tage et andet sted hen (for at handle). BørglumH. hun mo wæ jistèr anster (el. aj·stèr) hæn· = hun må være et andet sted henne. $Agger.
| én·spændt | énsted·gård |
| Sidens top | |