i·slæt

Çisne

Se også Çisne (verb.)

Ìisne

verb. _ isèn alm.; i·sèn $Tolstrup, $Darum. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t NJy, NØJy, Hards; ´et (K 6.1) Djurs, MØJy; i·sèñ $Darum. _ præs.ptc. (læseudtale): i·jsnèndè $Børglum; i·s(n)ènè $Voldby; i·snèndès $Darum.

[spredt i Nørrejy, spor. i SønJy]

= rigsm. de i·sènt i m¶æ = det isnede i mig. Vends. de isnèr mæ ni¶è ar mi rø§k = det isner mig ned ad min ryg. $Vroue. (også, upersonligt:) naar noget uforudset og ubehageligt sker: "de wa li· de isnet mæ" (= det var lige (så) det isnede mig). MØJy. _ (præs.ptc., anvendt som adj. og adv.:) æn i·snèndès ku¬¶ = en isnende kulde. $Darum. i·s(n)ènè ko¿lt = isnende koldt. $Voldby.

i·slæt	Çisne
Sidens top