Ìisne

isop

Se også Ìisne (verb.)

Çisne

verb. _ i(j)·sèn _ præs.: ´èr _ præt. og ptc.: ´t

[vel lydefterlignende, muligvis påvirket af Ìisne el. hise 1; Vends´M; se kort; syn.: bæffe, fante 1, hirre 1]

Tæt afhjemlet

_ kun i flg. forb.: isne efter sin ånde = hive efter vejret. hon ij·sènt Étèr hÉr åj· = hun snappede efter vejret. $Hellum.

Ìisne	isop
Sidens top