islænder
Ìisne| islænder | Ìisne |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡i®slæt. _ 1.sms.led: i´/Ái´ (K 1.9) alm.; også ¡i¿´ Samsø, spor. i MØJy´S og SØJy; ¡í´ $Vroue; ¡i·´ Sydjy, sideform i MVJy. _ 2.sms.led: (l/Ï K 4.8:) ´ªslæt alm.; ´ªslæ¿t MØJy, Djurs, spor. i Ommers og Bjerre; ´®slèt $Lødderup, $Øsby; ´®sèlèt $Fjolde; *´®slè spredt i Sall og Hards´N. _ genus: stof´neutr. alm.; også mask. $Voldby, $Tved; også fem. $Læsø, $Anholt, $NSamsø; også fk. $Havbro, Midtjy´N.
= rigsm.; om tværtråden, der vha. »skytte slås igennem trådene i det vævede stofs længderetning (jf. trend x). Foraarsulden var den længste, og som Følge deraf gav det stærkt Garn; derfor taltes der om Trendegarn af Foraarsulden og Islæt af Efteraarsulden. RibeAmt.1942.416. som Islæt til Hørlærred, til Lagner og fint Linned brugtes Hørtraad, til grovere Lærred Blaargarn, til Dyne´ og Pudevaar farvet Uldgarn. MØJy. æ ¡isÏèt ¡de vær jo ¡spo·Ïèt o ¡spo·Ïªpeñ· = islætten det bliver jo spolet på spolepinde (før brug i væven). $Vodder. Spolerne for Islætten blev skaaret af Tagrør (phragmites sommunis), hvis Stængler i Efteraar og Vinter bliver haarde og træagtige. Bjerrehb.319. _ (spøgende:) De spinder rendegarn og slår sladder i til islæt (om omløbende sladderkællinger). VSønJy. \ (også:) "isletten" ¨ var navnet på en ofring til væveren og bestod af: Flæsk, kød, rullepølse, æg, fløde og et halvt lispund mel. Disse sager blev af husmoderen personlig overrakt væveren, da hun selv tog med vognen (for at træffe aftale om vævningen). *Prip.Søften.64.
| islænder | Ìisne |
| Sidens top | |