is·læg
i·slæt| is·læg | i·slæt |
subst. _ med sideformen islander. _ (n/ñ K 4.4; ´er K 6.2) ¡i·sªlæñ¶èr alm. i Nørrejy (vsa. ´læñèr Thy), desuden $Vodder; ijslæçjèr Vends; ijslæñèr ØHanH; ¡isªlæjèr Læsø; islæñè ØSønJy; i·slañèr $Rømø; islañèr $Hostrup. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´e (K 6.4).
1) = islandsk hest [spredt afhjemlet] ¡ijslæñèrè wa ¡slæm· te å løb ¡löbsk = islandske heste var slemme til at løbe løbsk. $Haverslev. E Hær·mands Dr浶 ¨ ha·j en Islander å ri· o¶ = herremandens søn havde en islænder at ride på. HostrupD.II.260.
2) = tyk trøje af islandsk uld [syn.: islands·trøje] *$Vroue. *MØJy.
| is·læg | i·slæt |
| Sidens top | |