irre·værk
Ç´is| irre·værk | Ç´is |
subst. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 2.0, K 2.1; også (i stedet for ís) yngre ij¶s/i¿s (vsa. ijs Vends, Thy). _ som 1.sms.led: i·s´/ij·s´/Ái·s´ (K 2.0, K 1.9) alm.; ijs´ Vends (AEsp.VO.), spor. i Han og Thy; spor. også is´. _ genus: mask./fk. (K 7.2) el. stof´neutr. (K 7.3)È alm.; (spec., i betydning 1.2 slutn.) neutr. $Voldby. _ afvigende bf.: ´t Vends´V¢, $Vorning (vsa. ´è), GjernH (vsa. ´èt). _ gammel dativ (i forb. på ise, jf. betydning 1): i·s£.
\ Ìspor. i ´M også is; Çogså is Him´V; vsa. ij(¶)s LBælt; også ij¶s SVJy´S; Èfx i¿sin hhv. i¿sè $Voldby, i¿sèn hhv. i¿sèt $Hundslund; ofte sammenblandet: i¿sèt æ it å li·Û åpo, dæn æ it sekè = iset (stof´neutr.) er ikke at lide på, den (fk.) er ikke sikker ($Hundslund); ¢flere kilder anfører såvel mask. som stof´neutr. (fx bf. ísi hhv. íst $Børglum); £stedvis opfattet som plur., fx $Houlbjerg, $Tved.
[mht. bf. i stof´neutr. se FestskrPedersen.25]
1) = rigsm. (frosset vand).
1.1) = frossen overflade på søer, damme mv. Issi ka bær = isen kan bære. Vends. a ¡i¿s ¡dæñ ¡gøµè, hwis dæñ æ få ¡tøñ¶ = isen (den) gynger, hvis den er for tynd. $Give. vi sku¬ pas ¡å·, te vi Áitj plompèt i e i·s vo dæ vå en Áke·¬ = vi skulle passe på, at vi ikke plumpede i (et hul i) isen, hvor der var et kildevæld (jf. kilde x). $Rise. æ ¡waçj¶èt ¡sot ojèr èn, fa¬è ¡i¿sèn ¡te mæ èt ¡brå¿© = er vandet sunket under den (dvs. er vandet under isen forsvundet), falder isen til med et brag. $Gosmer. så ¡snå¿r som di ku kom hær¡òp fòr ¡ís, så ¡kom¶ di fræ ¡wæn·ªø¿ ¨ å feskeÛ ¡røªspætèr = så snart som de kunne komme herop for is (på fjorden, i vinterens slutning), så kom de fra Venø og fiskede rødspætter. Thy´S. (talemåde:) Han puster som en Kou, der æ fallen poo Iis (= ko, der er faldet på isen). Schade.120. _ (i beg. af 1900´t. brugt til nedkøling i større omfang:) Når isen (på en opstemmet sø) havde nået en vis tykkelse, blev den brudt med kraftige jernstænger, og flagerne blev læsset på vogne og kørt til skrænten bag (NN¶s) fiskehus. Herfra slidskede man det ind i de 6 isrum, der var indrettet ¨ i fiskepakhuset. Rummene var isolerede (ved), at hulvæggene var fyldt med savsmuld ¨ på denne måde kunne man have is til hen midt på sommeren. ÅrbHirtshals.1998.17f. \ faste forb.: blind is (= uigennemsigtig el. snedækket is) se Ìblind 2´3. _ falsk is (= is, som ikke kan bære) se Çfalsk 2. _ få fri på isen = få fri fra skole for at røre sig, lege på isen (jf. is·dag). Må vi fo ¡fri å è ¡ís? soj vi ¡te e ¡De¿n = må vi få fri (til at gå) på isen? sagde vi til degnen (dvs. læreren). *$Hostrup. _ få (nogen) ud på isen = få på glatis, give problemer. Faae En ud paa Isen, og lade ham see hvordant han kan komme iland igjen = Føre En ind i Proces eller anden Vidtløftighed. *Vends (Melsen.1811). _ glar is (= glat is) se Çglar. _ køre ¡is = bringe is til mejeri mv. til brug for nedkøling [spor. afhjemlet] kjö ¡i·s te è mæjè¡ri ¨ de tåw vi tit åw èn ¡mærchèÏ¡ku·Ï hæ¬è å èn ªtårègraw = køre is til mejeriet; det tog vi tit af en (tilfrosset) »mergelkule eller også en tørvegrav. Als. (tidligere) da kjo di ¡i¿s å pakèt èt ¡sam¶èÏ mæ ha϶m, ¡så¿n te dè ¡it ku kom ¡loft ¡te = da kjørte de Is (til Mejeriet) og pakkede det sammen med Halm, sådan at der ikke kunde komme Luft til. $Gosmer. _ (i gammel dativ:) på ise [spredt i Østjy´M og ´S, spor. i Vends, Thy´NØ og Sønderjy´S] (man mente, at) han var gået over Nörrefjord (Mariagerfjord) på ise, men hun (dvs. hans kone) fandt ham da ikke. Krist.DS.V.112. så¿nt ku di òså blo·s èpo ij·s = sådan kunne de også blusse på ise (dvs. tiltrække gedder ved at bruge en »blussepande på en islagt sø, jf. blusse 4). Kvolsgaard.F.3. de ska di tit bjæ·r om viñtè å i·s i èt bå· = det (dvs. tagrør) skal de tit bjærge om vinteren på ise(n) i en båd (jf. is·tag x). KærH (SønJy). _ skride på ¡is/¡ise = glide på isen, især i træsko (da skøjter var sjældne); alm. vinterfornøjelse (jf. fx AarbViborg.1943.46) [< skride x; spredt i Nørrejy] wi ska ni¶èr å skrij· po ¡ís po æ ¡si©¶ = vi skal ned at glide på is på sigen (dvs. vandhullet, jf. sig x). Mors. wi skrej po ¡i·s (= vi gled på is), på glidebane. $Tved. _ skride ¡ise = d.s. skri i·s, (sammentrukket) skri·s = glide på isen. *VoerH (MØJy´S).
1.2) om frosset vand i øvrigt, indendørs som udendørs. wæj¶in ær blaµk mæ i¿s i¡da = vejen er blank med is i dag. $Tved. ist æ da gon å we·n = Isen er da gaaet af Vinduerne (dvs. islaget dér er smeltet). Vends. dær ¡war så ¡kålt, te dæ såt sæ ¡ij¶s po ¡spañè·n = der var så koldt, at der satte sig is på spandene (dvs. på mælkejungerne, når man vaskede dem ude på gårdspladsen). $Haverslev. ¡så sku wi ªbaµk ¡i¿s ¡a¿ = så skulle vi banke is af (et overiset, strandet skib). $Anholt. de ¡bovè¬ ªså·n å de vo så ¡ko¿¬ som ¡ís = det boblede saadan, og det var saa koldt som Is (om Vandet fra ¨ Kildevæld). $Vodder. min fæ¶r er som itjs = mine fødder er (kolde) som is. AEsp.VO. \ (spec.) = isstykke. de e lisè glat som e i¿s (= det er lige så glat som et is), dvs. som et stykke is. *$Voldby.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = dessert´is [spor. i yngre kilder] tidligere (fik man) ofte ¡romªbårèµ (= rombudding), senere ís (til dessert). $Vroue.
3) (spec.) = revnet del af (ege)stamme [jf. iset 2; syn.: is·brag] ¡dæñ¶ æ ¡fu¬¶ a ¡ís = den (dvs. en egestamme) er fuld af Is ¨ Træet var som revnet baade paa kryds og tværs ¨ Kærnen brækkedes som ¡i·sªskåsèr = Isflager (jf. is·skosse). *$Vodder.
| irre·værk | Ç´is |
| Sidens top | |
}){kind=link}