irre·vorn
Ìis| irre·vorn | Ìis |
subst.
[< Çirre, værk x; spor. i Hards og SVJy]
= drilleri. Jens blev halvt ond (dvs. arrig) over det erreværk (nemlig at præsten, han tjente hos, blev ved med at tage æren for noget, Jens havde fundet ud af) og gik og spekulerede på, hvordan han skulde få ham vænt (= vænnet) af med det. Krist.JyA.VI.324.
| irre·vorn | Ìis |
| Sidens top | |