iriskÇirre

Se også Çirre (verb.), Èirre´ (sms.led), ¢irre´ (sms.led)

Ìirre

verb. _ jæ·r Vends; *jerre BjerreH (Plesner.1814); i·r $Torsted, MØJy; *ir $Havbro. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; irè hhv. ir¶è $Havbro.

[< ir; spor. i Nord- og Midtjy]

= danne ir, løbe an (om kobber mv.). "de jærer" (= det irrer) på Kobberkar, Messingkar ¨ når det iltes og der dannes »Spanskgrønt og andre Iltninger ¨ "dæñ hår ståen å blöwn jæ·re" (= den har stået og blevet irret). Vends (Røjkjær.Opt.).

iriskÇirre
Sidens top